De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk http://www.overskrift.dk Sun, 16 Jun 2013 02:33:42 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://feedproxy.google.com/~r/overskrift/~3/I3aUJW2E6rg/ Lovordene for Københavns Politis anvendelse af Twitter under årets Distortion er mange, og det er helt forståeligt. Via Twitter profilen @KobenhavnPoliti har myndigheden proaktivt hjulpet deltagere, borgerne og alle andre med at få holdt et godt arrangement. Både Politiken og Ekstra Bladet har portrætter af kvinden bag @KobenhavnPoliti profilen, Rina Outzen, og jeg synes også Rina og politiet har gjort det rigtigt godt på Twitter. De har fundet en god tone og jargon for mediet, fundet en god balance mellem at være ung-med-de-unge og myndighed på den anden side. Og de fremstod hjælpende og opfordrede til at passe på hinanden under Distortion. Det har været med at give Politiet positiv omtale og en stor PR-gevinst, se bare: . @ kobenhavnpoliti – nu med baby. #Distortion twitter.com/TarpCPH/status? ? David Tarp (@TarpCPH) May 30, 2013   Også med hjælp og henvisning til hvor koncerten med Medina fandt sted – så kom hjælpen med det samme: @ melcke nede ved Sdr Blv 110 ? Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) May 30, 2013 En koncert som desværre gav en del tumult: Medina siger undskyld til sine fans (BT). Shit man…. Så vovede man sig til #distortion #fuckmitliv #tar #hjem #lol #medina (wearing): #chanel shorts #nike … fb.me/BXlAlnR4 ? Medina (@MedinaMusic) May 29, 2013   Politiets kommunikation på Twitter har da også taget mange med storm, f.eks. .@ kobenhavnpoliti gør det saft suseme godt!! Bør være et lysende forbillede for alle offentlige instanser! #cphdistortion #smdk ? Peter Genild (@Genild) May 31, 2013 Man skal huske at rose: Jeg sender vild gaderespekt til @ kobenhavnpoliti – både for indsats på gaden under #cphdistortion og her på twitter. ? Kristoffer (@dahyernst) May 31, 2013 @ kobenhavnpoliti er jo mega opture med deres #cphdistortion updates ? Christel Pixi (@ChristelPixi) May 31, 2013 @ kobenhavnpoliti Forbilledlig Twitter-indsats i forbindelse med #cphdistortion . Well done! ? Jakob Andresen DR (@JakobAndresenDR) May 31, 2013   Under Distortion blev hashtagget #CphDistortion anvendt 1275 gange af danskere under de 4 dage festivallen varede (nogle anvendte også bare tag’et #distortion – 700 gange):   Københavns Politi tweetede hele 265 gange under dagene, og blev retweetet mere end 600 gange – dvs. andre sendte politiets anvisning, hints, advarsler etc. videre i deres sociale netværk til deres followers. Politiets tweets nåede dermed ud til en langt større gruppe, hvilket jo bl.a. er en af forcerne ved sociale netværk; budskabet kan sprede sig som ringe i vandet. Anvendelse af #CphDistortion tag’et Af de mange omtaler med #CphDistortion tag’et stod politiets tweets for over 90% som blev re-tweetet mest – de tre populæreste er: Godsbanegade/Sdr Blv, der meldes om en del lommetyve i det område, spred budskabet #cphdistortion ? Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) May 30, 2013   Pas på danse tyve og trick tyve i og omkring området ved Nørreport Station #cphdistortion ? Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) May 29, 2013   Derfor har vi COPter på til distortion 2013 – #cphdistortion twitter.com/KobenhavnPolit? ? Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) May 30, 2013   Af andres populære omtaler af politiets indsats kan nævnes Line Holm Jensens: De er så søde, de voksne på Twitter: #cphdistortion (cc @ kobenhavnpoliti @ tv2newsdk ) twitter.com/LineHolm1/stat? ? Line Holm Nielsen (@LineHolm1) May 29, 2013   Nogle mente at politiet gjorde det langt bedre en Distortions egen, lidt kedelige, twitter profil: Tankevækkende at @ kobenhavnpoliti ?s brug af Twitter langt overgår @ cphdistortion ?s robotagtige formidling. #cphdistortion #dkmedier ? Thomas (@BaCoNoDo) May 31, 2013   Ud over twitter har der også været meget omtale af Distortion i andre danske online og sociale medier:   Overskrift.dk leverer Danmarks bedste sociale medie monitorerings tjeneste, Overblik . Kontakt os hvis du vil vide mere om hvorledes du kan lytte til samtalerne på de sociale medier i Danmark og hvad du som organisation eller virksomhed kan anvende det til. Kontakt Stefan Bøgh-Andersen på info @ overskrift.dk Tweet Stefan Bøgh-Andersen Overskrifts underskrift Sun, 02 Jun 2013 21:24:15 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/overskrift/~3/Un32Bidi9Mc/ Ikke overraskende slog Twitter i Danmark rekord i går under det internationale Melodi Grand Prix. Det hjalp selvfølgelig en del at Emmelie de Forest så også ligefrem vandt! Også sidste år var der dansk Twitter rekord under melodi grand prix’et, hvor danskerne med #escdk hasttag’et tweetede ca. 7.000 gange på de ca. 3 timer (2.300 TPH = Twets Pr. Hour). I år blev der så tweetet mere end 13.000 gange på de 4 timer fra showet begyndte kl. 21 til 01.00 (3.250 TPH). Nedenstående graf viser antallet af #escdk tweets fra danske brugere, samlet for hver 10. minut under udsendelsen.   Ud fra grafen kan man bl.a. se høj aktivitet under den danske sang, lav aktivitet under stemmeafgivningen og optælling, og endelig meget høj aktivitet da det stod klart at den danske sang vandt. På det tidspunkt løb der altså ca. 1.000 tweets afsted på 10 minutter (6.000 TPH). For at kunne følge med under selve eventen havde vi på Overskrift.dk lavet en særlig #escdk side på http://overskrift.dk/escdk med live information så man kunne følge de seneste tweets, top danske tweeters, billeder fra Instagram etc. Nogle tweeps var mere aktive end andre: Som sædvanlig en skæv fordeling med få der tweeter meget, og mange som tweeter lidt. I alt deltog 2.400 danske tweetere med #escdk tweets: Det hjalp naturligvis også at Emmelie selv er ret aktiv på sociale medier, bl.a. på Twitter som @emmeliedeforest og på Instagram som hun flittigt opdaterede løbende under selve eventen,og hun nåde da også lige at takke på Twitter umiddelbart efter sejren: THANK YOU THANK YOY THANK YOU THANK YOU! I can’t believe what just happened. Speechless!!! #eurovision #escdk #onlyteardrops #escdk2014 ? Emmelie de Forest (@emmeliedeforest) May 18, 2013 Et tweet som nu er retweetet mere end 1.000 gange. Emmelie er da også hurtigt blevet meget populær på twitter, og som DR fortæller om i “ Facebook og Twitter gik Emmelie-amok ” gik det hurtigt med followers – hun har nu således over 16.000 followers.   – Overskrift.dk levere bla. Danmarks bedste sociale medie monitorerings tjeneste, Overblik . Tweet Stefan Bøgh-Andersen Overskrifts underskrift Sun, 19 May 2013 19:18:02 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/leoparddrengen/~3/G_QTsaTwzqE/leoparddrengen-lige-lidt-lngere-dshoig.html Tillykke til Emmelie de Forest - fuldt fortjent sejr i Eurovisionen! Og, øh ... tjah: Kilde: overskrift.dk Leoparddrengen Leoparddrengen Vender Tilbage Sun, 19 May 2013 10:10:43 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/leoparddrengen/~3/G_QTsaTwzqE/leoparddrengen-lige-lidt-lngere-dshoig.html Tillykke til Emmelie de Forest - fuldt fortjent sejr i Eurovisionen! Og, øh ... tjah: Kilde: overskrift.dk Leoparddrengen Leoparddrengen Vender Tilbage Sun, 19 May 2013 09:17:48 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/leoparddrengen/~3/G_QTsaTwzqE/leoparddrengen-lige-lidt-lngere-dshoig.html Tillykke til Emmelie de Forest - fuldt fortjent sejr i Eurovisionen! Og, øh ... tjah: Kilde: overskrift.dk Leoparddrengen Leoparddrengen Vender Tilbage Sun, 19 May 2013 08:18:24 +0100 http://www.ezenze.dk/skal-virksomheder-brande-sig-pa-twitter/ Politikere, journalister og kommunikationsfolk har taget Twitter til sig, men hvad er der at hente for almindelige brands, der ikke har store historier at sælge? Vi bringer her en spændende artikel af Digital Chef, Benjamin Rud Elberth fra Hou Digital. Læs om hans bud på potentialerne i at have en Twitterstrategi for brands. Twitter vokser i Danmark Twitter vokser ret hurtigt i DK for tiden. Citatet er fra en af mændene bag overskrift.dk, der jævnligt leverer den mest troværdige statistik på Twitter-forhold i Danmark. Den statistik blev frigivet mandag: Brugerne er ved at indfinde sig på Twitter, selvom det overvejende har været mediefolks kampplads eller journalisternes intranet, hvor journalister støver historier op – det har vi blandt andet udtalt os om iBerlingske i weekenden. Af samme grund er forestillingen om, at Twitter skal bruges til direkte kontakt med borgerne uden om pressen, en tilsnigelse – og derfor er der ikke ret meget at hente for politikere, der lige så godt kan ringe til pressen med deres historier uproblematisk. Det har vi beskrevet i Derfor skal Helle ikke på Twitter. Twitter er politisk muligheden for at komme til orde for “backbencherne” der med statements kan afprøve journalisternes vilje til at forfølge nyhedshistorier. Twitter har overvejende været mediefolks kampplads og journalisternes intranet, men nu er brugerne også ved at indfinde sig på det sociale medie. Men hvad med brands? Kan de sprede historier på samme måde som politikere? Eller skal de skabe værdi på helt andre måder? Ifølge Overskrift.dk er der nu 150.000 danske Twitterprofiler, men stadig baseret på en 90-9-1-tommelfingerregel, hvor 90% er inaktive/kun lyttere, 9% engagerer sig, og hovedsageligt kun 1% for alvor deltager massivt. Det giver ca. 15.000 aktive danskere på Twitter – og det kan således slet ikke konkurrere, uden avishjælp, med Facebook i ren reach. Som følge sker f.eks. den direkte kundeservice og engagementsskaben stadig overvejende på Facebook, hvor der er lige omkring 3 millioner aktive danskere, og hvor kundeservice for alvor er blevet en forventning hos brugerne, der opsøger brands på Facebook som det første naturlige kontaktpunkt – Spørg bare Telmore, Yousee og en lang række andre brands (og læs om implikationerne her, når kunderne går amok i kommentarfeltet). Brands bør overveje, hvorfor de er på Twitter. Hvis de ikke er det for at gå i dialog med brugerne, kan de hurtigt få verbale tæsk Lyt, skab trafik og kendskab, form brandet, deltag i debatten og pitch på potentialer Overvejende er der en række muligheder for brands på Twitter, hvis brandet har en vis størrelse. “Pedersen Gasflasker” i Hjørring har stadig forsvindende lidt at gøre på Twitter, fordi ressourceforbruget til at holde en Twitter-profil kørende simpelthen aldrig kan stå mål med afkastet for et brand med så snæver og lille en målgruppe. Men masser af store og små brands kan i stadig højere grad få meget ud af strategisk at lytte, skabe trafik og kendskab, forme deres brand, blande sig i debatten og “pitche” på potentialer, og måske endda sælge historier. (Og det skal selvfølgelig ske med udgangspunkt i en helstøbt digital strategi, så indsatsen ikke bliver løsrevet og ineffektiv ift. andre medier og kerneforretningen - læs vores maratonindlæg om digital strategi her). Brands kan skabe trafik og kendskab Hos Hou Media bruger vi primært Twitter som affyringsrampe til vores andre platforme. Skriver vi et blogindlæg, finder brugerne ikke bare selv ind til blogindlægget på vores website, både fordi vi trods alt ikke er et verdenskendt brand, og fordi brugerne ikke umotiveret har en adfærd, der gør, at de vender tilbage til vores site, før de skal bruge f.eks. digitale ydelser eller filmproduktioner. De har ikke Hou Medias website blandt deres foretrukne - prøv selv at overveje den rundtur, du tager hver dag på de websider og tjenester, du bruger, hvor du typisk besøger de samme igen og igen efter det samme mønster, fordi det er blevet en del af din rutine. Skriver vi til gengæld et blogindlæg med kvalitet, poster det fra vores medarbejderes personlige Twitterprofiler og bruger firmaprofilen på Twitter til at retweete de vigtigste roser, indfinder læserne sig – og så ringer kunderne bagefter, fordi vi giver viden fra os, der er vedkommende for deres forretning – det er det blogindlæg, du sidder og læser, et eksempel på. Vores brug af sociale medier er i øvrigt et godt eksempel på, at det er den personlige branding, der virker – der er på et år samlet lige over 200 followers på @mediahou mens eksempelvis Digital Chef i Hou Media, Benjamin Rud Elberth, har 1400 followers, hvoraf flere af de followers synes interesserede i at læse om digitale medier og derfor også blogindlæg om emnerne. Og retweet-knappen sidder løsere hos følgerne af det personlige brand, end den gør, når det er Hou Medias følgere på Twitter, der adresseres. Vi vender tilbage til, hvorfor dine medarbejdere og helst CEO skal på Twitter og bruge Twitter med sit eget navn, mens vi er mere skeptiske, hvor meget du egentlig skal gøre ud af at bruge firmaprofilen. Rigtige mennesker vil gerne følge rigtige mennesker, medmindre brandet er af Coca Cola-kaliber eller brandet bruger mange ressourcer på at levere kvalitet, svar og masser af indhold igen og igen (der er enkelte danske små brands, der gør det fremragende med deres firmaprofiler, men karakteristisk for mange af dem, har de relativt markante personlige medarbejderprofiler til at understøtte brugen med blandt andet retweets). Af andre brands, der i øjeblikket er dygtige til at skabe kendskab om brandet på Twitter er f.eks. @baresso, @hungrydk eller @wh_oddjob (især trukket af to stærke personlige brands @nathalieclarsen og @tinamellergaard). Brands kan lytte Twitter er en informationscentral, hvor nyhederne kan læses først (med den risiko for fejlinformation, det indebærer), og hvor rigtige mennesker snakker om brands og de emner, som brands sælger. Ethvert brand med respekt for sig selv lytter jævnligt til, hvad der bliver skrevet om dem, og de nøgleemner, de har deres kerneforretning inden for. Store brands kan massivt udnytte, at de kan se, hvordan enkeltsager former sig blandt meningsdannere, journalister og almindelige mennesker som led i f.eks. strategisk krisekommunikation. Er dit brand lille, kan du reelt spare pengene til dyre overvågningsværktøjer, hvis du sætter de rigtige søgetermer op f.eks. i Tweetdeck. Ethvert brand med respekt for dem selv bør jævnligt følge med i, hvad der bliver skrevet om dem på Twitter Der bliver selvfølgelig ikke skrevet kioskbaskere eller kritiske ting hver dag om alle brands, som brands bør reagere på, men brands kan i høj grad lytte sig frem til forretningspotientaler, finde den rigtige profil til at besætte stillinger eller bare til at understøtte den daglige pressevagt. Er du eksempelvis Verdens Skove, søger du dagligt på Twitter og lytter til, hvad der siges på Twitter om brandet, og om emner som regnskov, bæredygtighed, økologi, natur, global opvarmning mv. Og lytter brands sig frem til noget, hvor de er så heldige at blive nævnt, eller hvor de kan blande sig som eksperter og give samtalen merværdi for dem, der samtaler, kan de gribe potentialet og svare. Er du en interesseorganisation, kan du med fordel læse, hvad der bliver skrevet om de komplekse problemstillinger på dit felt, og du kan tilbyde viden via Twitter, når meningsdannere er forkert på den omkring det faktuelle. Og det vil ikke engang blive opfattet som anmassende – Twitter er en samtale, hvor langt de fleste er interesseret i at blive klogere, og i sagens natur er brandet selv specialister i de komplekse sager og er i stand til at tilbyde viden og standpunkter. Brands kan blande sig i debatten og pitche Twitter er en samtale, hvor det i stadig mindre grad bliver uhøfligt at blande sig, når potentielle kunder skriver om brandet eller emner, hvor brandet har interesse. Har den ansvarlige for brandets Twitterprofil endda næse for mediet, spotter han/hun, hvornår brugeren ligefrem forventer, at brandet blander sig og svarer eller guider. Det går ikke så godt for Nordea på Twitter, når de først lytter sig frem til, at der bliver skrevet om dem og svarer en lille uge efter brugerne havde samtalen. Det skal gå stærkt, hvis der skal vindes hjerter: Er man først på Twitter bør man følge med og svare på brugeres henvendelser… meget gerne samme dag! Hungry.dk er bedste eksempel lige nu på et brand, der direkte “pitcher” på nye kunder. Bliver der skrevet om dem på Twitter, er de offensive og byder sig til. I dette tilfælde spotter de muligheden for at blive svaret og retweetet af en ny kunde, der begynder at tale pænt om dem på Twitter og skaber flere kundepotentialer, når kunden er gået i sort over, at konkurrenten JustEat’s website er nede. Hungry.dk er progressive og bruger Twitter til at pitche nye kunder @Spiesrejser er ligeledes dygtige til at gribe kundernes udsagn på Twitter, ønske dem god rejse, offensivt favorite folks tweets, når de skriver om rejser, og endda retweete folks rejserelaterede efterlysninger om spisesteder mv. @Spiesrejser er gode til at skabe værdi til kunderne. Det gør de blandt andet ved at retweete brugeres indhold Brands kan forme deres brand Brands, der kender teknikkerne og tager Twitter så alvorligt, at deres medarbejdere bliver kompetenceudviklet til at bruge det med effekt, eller bare har næse for at bruge mediet, kan tvinge værdi ud af deres lytten, ikke bare for aktivt at blande sig med svar til kundepotentialer, men direkte for at skabe et bedre image omkring deres brand. Et par gode eksempler på, hvordan brands direkte bruger Twitter til at påvirke folks mening om brandet er Yousee, DSB og SKAT (@Skattefar), mens skrækeksemplet er PostDanmark, der med en død profil på @offpostdanmark bidrager til, at brugerne potentielt opfatter “kongelig post” som utidssvarende og besværligt. Det er fuldkommen indiskutabelt, at PostDanmark ellers kunne lære utrolig meget om deres egen forretning ved at læse de ting, der bliver skrevet om dem på Twitter, og de kan spare penge til fokusgrupper og kreative tænketanke. Brugerne leverer al kritikken råt for usødet, og det giver et brand mulighed for at lytte og forme forretningen til noget bedre. PostDanmark kunne lære utroligt meget om deres forretning ved at læse, hvad der bliver skrevet om dem på Twitter Hos Yousee har de med flere stærke webprofiler ikke bare vendt massiv kritik på Facebook, men også taget Twitter i brug som supportkanal. Jeg har selv oplevet, at jeg via Twitter fik tilsendt – dagen efter – en ny fjernbetjening til min Yousee-boks, da min søn havde smidt den på gulvet for femte gang, og jeg klagede min nød til dem på Twitter. Vedlagt var en faktura på 150 kroner – med 150 kroners internetbestillingsrabat, så den var på nul – jeg er stadig Yousee-kunde og trofast efter den oplevelse. Virksomheder modtager ikke kun kritik på Twitter – leverer man en god kundeservice, bliver man belønnet med ros Hos @omdsb tvinger de ellers så kritiserede Statsbaner respekt ud af selv de mest kritiske brugere, når de løser deres problemer via Twitter, sender kaffe ned til kunden via Twitter og meget mere. DSB hjælper brugere via Twitter, selv de mest flabede af slagsen Hos @skattefar lykkes det gang på gang SKAT at være overraskende tilgængelige, imødekommende og forståelige i potentiel modsætning til deres image af at være noget, danskerne opfatter som besværligt og uforståeligt. @skattefar har haft stor succes på Twitter, til trods for at deres brand forbindes med noget svært kompliceret Brands kan skabe historier eller nuancere debatten Der er en række eksempler på, også uden for den politiske verden, at brands selv kan skabe historier, sætte dagsorden eller blot nuancere en verserende debat. Og der ligger et stort potentiale for brands, der bare er vant til at udsende pressemeddelelser, hvis de aktivt opsøger de samtaler på Twitter, der kredser om emnerne i stedet og meddeler sig i dialogisk form i stedet. I den danske NGO-verden er Røde Kors flyvende på Twitter, fordi generalsekretær Anders Ladekarl (et billede på firmaets CEO) er der selv, autentisk og hopper ind i de debatter, hvor folkestemningen kan drejes til fordel for Røde Kors. Nu og da har Anders Ladekarl endda succes med direkte at skabe historier via Twitter, og han er det bedste eksempel på, at rigtige mennesker ønsker at følge rigtige mennesker på Twitter og ikke forventer samme dialog med brand-profiler – der er stadig noget småmagisk over at kunne gå direkte i dialog med kendisser, CEO’s, journalister mv. på Twitter. For nogle virksomheder virker det at have den øverste chef på Twitter. Dette er tilfældet med Røde Kors’ generalsekretær Anders Ladekarl Twitter virker for Anders Ladekarl og for Røde Kors, men der er masser af brands og CEO’s hvor det ikke vil virke at sende den øverste chef på Twitter – enten fordi CEO’en ikke har næse for mediet og med træning hverken kan eller vil få næse for mediet, eller fordi CEO’ens arbejdsopgave ikke passer til, at han skal bruge ressourcer på mediet – de frekvente opdateringer og svar, mediet kræver, og ikke mindst villigheden til og muligheden for at svare på kritiske spørgsmål. Andre danske NGO’er er ikke nødvendigvis udstyret med ledere, der med lige så stor succes kan oprette en profil på Twitter og skabe det samme som Anders Ladekarl, men bør i stedet enten holde sig til andre sociale medier (Facebook) eller den direkte kontakt med journalisterne. Men vi anbefaler altid: Er CEO’en ikke på Twitter, skal kerneforretningen være meget speciel, hvis brandet så ikke skal søge potentialet i Twitter ved at smide de dygtigste medarbejdere på Twitter. Det giver en lang række problemstillinger, der skal tages med i betragtningen, når en menig medarbejder udtaler sig om brandet og kan lave de “fuckups” der følger med, og det kræver træning af medarbejderne, tillid til medarbejderne og rygdækning til medarbejderne, når de skriver noget forkert. Ditte Okmans skæbne er stadig en øjenåbner for brands, der undervurderer deres medarbejderes lyst til at skrive sarkastisk/ironisk på sociale medier. Af andre eksempler på brands, der er dygtige til at nuancere debatten via Twitter er Dansk Metal (primært via medarbejdere), Ekstra Bladet (især med @poma som frontfigur) og Danmarks Lærerforening (med @andersbondo som frontfigur). Sådan kommer dit brand i gang Masser af brand-successer på Twitter er startet ved at brandet fandt frem til de medarbejdere i organisationen, der på forhånd har Twitter inde under huden. Det tager tid at forstå lingo, etikette og teknik, så du kommer langt som kommunikationschef ved at rådføre dig med den medarbejder, der bruger Twitter hver dag og ikke kan undvære det. Derefter skal strategien lægges – hvem skal bestyre profilen, skal det være firmaprofil, skal CEO på Twitter, og hvad er målsætningen? Vil du satse på at lytte, eller skal brandet aktivt indgå i samtalerne? Tjek de profiler ud, vi har fremhævet i dette blogindlæg, så du kan se, hvad det kræver og selv konstatere potentialet. Vil du vide mere om Twitter og potentialet for dit brand? Tweet til os på @mediahou eller send Digital Chef, Benjamin Rud Elberth, en mail påbenjamin@houdigital.dk Artiklen er udlånt af Hou Media ezenze ezenze communication Tue, 14 May 2013 20:09:43 +0100 http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/hvad-kan-din-virksomhed-bruge-twitter-til Twitter vokser ret hurtigt i DK for tiden. Citatet er fra en af mændene bag overskrift.dk, der jævnligt leverer den mest troværdige statistik på Twitter-forhold i Danmark. Den statistik blev frigivet mandag : Brugerne er ved at indfinde sig på Twitter, selvom det overvejende har været mediefolks kampplads eller journalisternes intranet, hvor journalister støver historier op - det har vi blandt andet udtalt os om i Berlingske i weekenden .   Af samme grund er forestillingen om, at Twitter skal bruges til direkte kontakt med borgerne uden om pressen, en tilsnigelse - og derfor er der ikke ret meget at hente for politikere, der lige så godt kan ringe til pressen med deres historier uproblematisk. Det har vi beskrevet i Derfor skal Helle ikke på Twitter . Twitter er politisk muligheden for at komme til orde for "backbencherne" der med statements kan afprøve journalisternes vilje til at forfølge nyhedshistorier.     Twitter har overvejende været mediefolks kampplads og journalisternes intranet, men nu er brugerne også ved at indfinde sig på det sociale medie   Men hvad med brands? Kan de sprede historier på samme måde som politikere? Eller skal de skabe værdi på helt andre måder? Ifølge Overskrift.dk er der nu 150.000 danske Twitterprofiler, men stadig baseret på en 90-9-1-tommelfingerregel, hvor 90% er inaktive/kun lyttere, 9% engagerer sig, og hovedsageligt kun 1% for alvor deltager massivt. Det giver ca. 15.000 aktive danskere på Twitter - og det kan således slet ikke konkurrere, uden avishjælp, med Facebook i ren reach .   Som følge sker f.eks. den direkte kundeservice og engagementsskaben stadig overvejende på Facebook, hvor der er lige omkring 3 millioner aktive danskere, og hvor kundeservice for alvor er blevet en forventning hos brugerne, der opsøger brands på Facebook som det første naturlige kontaktpunkt - Spørg bare Telmore, Yousee og en lang række andre brands ( og læs om implikationerne her, når kunderne går amok i kommentarfeltet ).     Brands bør overveje, hvorfor de er på Twitter. Hvis de ikke er det for at gå i dialog med brugerne, kan de hurtigt få verbale tæsk   Lyt, skab trafik og kendskab, form brandet, deltag i debatten og pitch på potentialer Overvejende er der en række muligheder for brands på Twitter, hvis brandet har en vis størrelse. "Pedersen Gasflasker" i Hjørring har stadig forsvindende lidt at gøre på Twitter, fordi ressourceforbruget til at holde en Twitter-profil kørende simpelthen aldrig kan stå mål med afkastet for et brand med så snæver og lille en målgruppe. Men masser af store og små brands kan i stadig højere grad få meget ud af strategisk at lytte, skabe trafik og kendskab, forme deres brand, blande sig i debatten og "pitche" på potentialer, og måske endda sælge historier. (Og det skal selvfølgelig ske med udgangspunkt i en helstøbt digital strategi, så indsatsen ikke bliver løsrevet og ineffektiv ift. andre medier og kerneforretningen - læs vores maratonindlæg om digital strategi her ).   Brands kan skabe trafik og kendskab Hos Hou Media bruger vi primært Twitter som affyringsrampe til vores andre platforme. Skriver vi et blogindlæg, finder brugerne ikke bare selv ind til blogindlægget på vores website, både fordi vi trods alt ikke er et verdenskendt brand, og fordi brugerne ikke umotiveret har en adfærd, der gør, at de vender tilbage til vores site, før de skal bruge f.eks. digitale ydelser eller filmproduktioner. De har ikke Hou Medias website blandt deres foretrukne - prøv selv at overveje den rundtur, du tager hver dag på de websider og tjenester, du bruger, hvor du typisk besøger de samme igen og igen efter det samme mønster, fordi det er blevet en del af din rutine. Skriver vi til gengæld et blogindlæg med kvalitet, poster det fra vores medarbejderes personlige Twitterprofiler og bruger firmaprofilen på Twitter til at retweete de vigtigste roser, indfinder læserne sig - og så ringer kunderne bagefter, fordi vi giver viden fra os, der er vedkommende for deres forretning - det er det blogindlæg, du sidder og læser, et eksempel på.   Vores brug af sociale medier er i øvrigt et godt eksempel på, at det er den personlige branding, der virker - der er på et år samlet lige over 200 followers på @mediahou mens eksempelvis Digital Chef i Hou Media, Benjamin Rud Elberth, har 1400 followers, hvoraf flere af de followers synes interesserede i at læse om digitale medier og derfor også blogindlæg om emnerne. Og retweet-knappen sidder løsere hos følgerne af det personlige brand, end den gør, når det er Hou Medias følgere på Twitter, der adresseres. Vi vender tilbage til, hvorfor dine medarbejdere og helst CEO skal på Twitter og bruge Twitter med sit eget navn, mens vi er mere skeptiske, hvor meget du egentlig skal gøre ud af at bruge firmaprofilen.   Rigtige mennesker vil gerne følge rigtige mennesker, medmindre brandet er af Coca Cola-kaliber eller brandet bruger mange ressourcer på at levere kvalitet, svar og masser af indhold igen og igen (der er enkelte danske små brands, der gør det fremragende med deres firmaprofiler, men karakteristisk for mange af dem, har de relativt markante personlige medarbejderprofiler til at understøtte brugen med blandt andet retweets). Af andre brands, der i øjeblikket er dygtige til at skabe kendskab om brandet på Twitter er f.eks. @baresso, @hungrydk eller @wh_oddjob (især trukket af to stærke personlige brands @nathalieclarsen og @tinamellergaard).   Brands kan lytte Twitter er en informationscentral, hvor nyhederne kan læses først (med den risiko for fejlinformation, det indebærer), og hvor rigtige mennesker snakker om brands og de emner, som brands sælger. Ethvert brand med respekt for sig selv lytter jævnligt til, hvad der bliver skrevet om dem, og de nøgleemner, de har deres kerneforretning inden for. Store brands kan massivt udnytte, at de kan se, hvordan enkeltsager former sig blandt meningsdannere, journalister og almindelige mennesker som led i f.eks. strategisk krisekommunikation. Er dit brand lille, kan du reelt spare pengene til dyre overvågningsværktøjer, hvis du sætter de rigtige søgetermer op f.eks. i Tweetdeck.     Ethvert brand med respekt for dem selv bør jævnligt følge med i, hvad der bliver skrevet om dem på Twitter   Der bliver selvfølgelig ikke skrevet kioskbaskere eller kritiske ting hver dag om alle brands, som brands bør reagere på, men brands kan i høj grad lytte sig frem til forretningspotientaler, finde den rigtige profil til at besætte stillinger eller bare til at understøtte den daglige pressevagt. Er du eksempelvis Verdens Skove, søger du dagligt på Twitter og lytter til, hvad der siges på Twitter om brandet, og om emner som regnskov, bæredygtighed, økologi, natur, global opvarmning mv. Og lytter brands sig frem til noget, hvor de er så heldige at blive nævnt, eller hvor de kan blande sig som eksperter og give samtalen merværdi for dem, der samtaler, kan de gribe potentialet og svare.   Er du en interesseorganisation, kan du med fordel læse, hvad der bliver skrevet om de komplekse problemstillinger på dit felt, og du kan tilbyde viden via Twitter, når meningsdannere er forkert på den omkring det faktuelle. Og det vil ikke engang blive opfattet som anmassende - Twitter er en samtale, hvor langt de fleste er interesseret i at blive klogere, og i sagens natur er brandet selv specialister i de komplekse sager og er i stand til at tilbyde viden og standpunkter.   Brands kan blande sig i debatten og pitche Twitter er en samtale, hvor det i stadig mindre grad bliver uhøfligt at blande sig, når potentielle kunder skriver om brandet eller emner, hvor brandet har interesse. Har den ansvarlige for brandets Twitterprofil endda næse for mediet, spotter han/hun, hvornår brugeren ligefrem forventer, at brandet blander sig og svarer eller guider. Det går ikke så godt for Nordea på Twitter, når de først lytter sig frem til, at der bliver skrevet om dem og svarer en lille uge efter brugerne havde samtalen. Det skal gå stærkt, hvis der skal vindes hjerter:     Er man først på Twitter bør man følge med og svare på brugeres henvendelser... meget gerne samme dag!   Hungry.dk er bedste eksempel lige nu på et brand, der direkte "pitcher" på nye kunder. Bliver der skrevet om dem på Twitter, er de offensive og byder sig til. I dette tilfælde spotter de muligheden for at blive svaret og retweetet af en ny kunde, der begynder at tale pænt om dem på Twitter og skaber flere kundepotentialer, når kunden er gået i sort over, at konkurrenten JustEat's website er nede.       Hungry.dk er progressive og bruger Twitter til at pitche nye kunder   @Spiesrejser er ligeledes dygtige til at gribe kundernes udsagn på Twitter, ønske dem god rejse, offensivt favorite folks tweets, når de skriver om rejser, og endda retweete folks rejserelaterede efterlysninger om spisesteder mv.     @Spiesrejser er gode til at skabe værdi til kunderne. Det gør de blandt andet ved at retweete brugeres indhold   Brands kan forme deres brand Brands, der kender teknikkerne og tager Twitter så alvorligt, at deres medarbejdere bliver kompetenceudviklet til at bruge det med effekt, eller bare har næse for at bruge mediet, kan tvinge værdi ud af deres lytten, ikke bare for aktivt at blande sig med svar til kundepotentialer, men direkte for at skabe et bedre image omkring deres brand.   Et par gode eksempler på, hvordan brands direkte bruger Twitter til at påvirke folks mening om brandet er Yousee, DSB og SKAT (@Skattefar), mens skrækeksemplet er PostDanmark, der med en død profil på @offpostdanmark bidrager til, at brugerne potentielt opfatter "kongelig post" som utidssvarende og besværligt. Det er fuldkommen indiskutabelt, at PostDanmark ellers kunne lære utrolig meget om deres egen forretning ved at læse de ting, der bliver skrevet om dem på Twitter, og de kan spare penge til fokusgrupper og kreative tænketanke. Brugerne leverer al kritikken råt for usødet, og det giver et brand mulighed for at lytte og forme forretningen til noget bedre.     PostDanmark kunne lære utroligt meget om deres forretning ved at læse, hvad der bliver skrevet om dem på Twitter   Hos Yousee har de med flere stærke webprofiler ikke bare vendt massiv kritik på Facebook, men også taget Twitter i brug som supportkanal. Jeg har selv oplevet, at jeg via Twitter fik tilsendt - dagen efter - en ny fjernbetjening til min Yousee-boks, da min søn havde smidt den på gulvet for femte gang, og jeg klagede min nød til dem på Twitter. Vedlagt var en faktura på 150 kroner - med 150 kroners internetbestillingsrabat, så den var på nul - jeg er stadig Yousee-kunde og trofast efter den oplevelse.     Virksomheder modtager ikke kun kritik på Twitter - leverer man en god kundeservice, bliver man belønnet med ros   Hos @omdsb tvinger de ellers så kritiserede Statsbaner respekt ud af selv de mest kritiske brugere, når de løser deres problemer via Twitter, sender kaffe ned til kunden via Twitter og meget mere.   DSB hjælper brugere via Twitter, selv de mest flabede af slagsen   Hos @skattefar lykkes det gang på gang SKAT at være overraskende tilgængelige, imødekommende og forståelige i potentiel modsætning til deres image af at være noget, danskerne opfatter som besværligt og uforståeligt.     @skattefar har haft stor succes på Twitter, til trods for at deres brand forbindes med noget svært kompliceret   Brands kan skabe historier eller nuancere debatten Der er en række eksempler på, også uden for den politiske verden, at brands selv kan skabe historier, sætte dagsorden eller blot nuancere en verserende debat. Og der ligger et stort potentiale for brands, der bare er vant til at udsende pressemeddelelser, hvis de aktivt opsøger de samtaler på Twitter, der kredser om emnerne i stedet og meddeler sig i dialogisk form i stedet.   I den danske NGO-verden er Røde Kors flyvende på Twitter, fordi generalsekretær Anders Ladekarl (et billede på firmaets CEO) er der selv, autentisk og hopper ind i de debatter, hvor folkestemningen kan drejes til fordel for Røde Kors. Nu og da har Anders Ladekarl endda succes med direkte at skabe historier via Twitter, og han er det bedste eksempel på, at rigtige mennesker ønsker at følge rigtige mennesker på Twitter og ikke forventer samme dialog med brand-profiler - der er stadig noget småmagisk over at kunne gå direkte i dialog med kendisser, CEO's, journalister mv. på Twitter.   For nogle virksomheder virker det at have den øverste chef på Twitter. Dette er tilfældet med Røde Kors' generalsekretær Anders Ladekarl   Twitter virker for Anders Ladekarl og for Røde Kors, men der er masser af brands og CEO's hvor det ikke vil virke at sende den øverste chef på Twitter - enten fordi CEO'en ikke har næse for mediet og med træning hverken kan eller vil få næse for mediet, eller fordi CEO'ens arbejdsopgave ikke passer til, at han skal bruge ressourcer på mediet - de frekvente opdateringer og svar, mediet kræver, og ikke mindst villigheden til og muligheden for at svare på kritiske spørgsmål.   Andre danske NGO'er er ikke nødvendigvis udstyret med ledere, der med lige så stor succes kan oprette en profil på Twitter og skabe det samme som Anders Ladekarl, men bør i stedet enten holde sig til andre sociale medier (Facebook) eller den direkte kontakt med journalisterne. Men vi anbefaler altid: Er CEO'en ikke på Twitter, skal kerneforretningen være meget speciel, hvis brandet så ikke skal søge potentialet i Twitter ved at smide de dygtigste medarbejdere på Twitter. Det giver en lang række problemstillinger, der skal tages med i betragtningen, når en menig medarbejder udtaler sig om brandet og kan lave de "fuckups" der følger med, og det kræver træning af medarbejderne, tillid til medarbejderne og rygdækning til medarbejderne, når de skriver noget forkert. Ditte Okmans skæbne er stadig en øjenåbner for brands, der undervurderer deres medarbejderes lyst til at skrive sarkastisk/ironisk på sociale medier. Af andre eksempler på brands, der er dygtige til at nuancere debatten via Twitter er Dansk Metal (primært via medarbejdere), Ekstra Bladet (især med @poma som frontfigur) og Danmarks Lærerforening (med @andersbondo som frontfigur).   Sådan kommer dit brand i gang Masser af brand-successer på Twitter er startet ved at brandet fandt frem til de medarbejdere i organisationen, der på forhånd har Twitter inde under huden. Det tager tid at forstå lingo, etikette og teknik, så du kommer langt som kommunikationschef ved at rådføre dig med den medarbejder, der bruger Twitter hver dag og ikke kan undvære det. Derefter skal strategien lægges - hvem skal bestyre profilen, skal det være firmaprofil, skal CEO på Twitter, og hvad er målsætningen? Vil du satse på at lytte, eller skal brandet aktivt indgå i samtalerne? Tjek de profiler ud, vi har fremhævet i dette blogindlæg, så du kan se, hvad det kræver og selv konstatere potentialet. Vil du vide mere om Twitter og potentialet for dit brand? Tweet til os på @mediahou ;-) eller send Digital Chef, Benjamin Rud Elberth, en mail på benjamin@houdigital.dk   Artiklen er udlånt af Hou Media   Artikler Tue, 14 May 2013 10:35:00 +0100 http://houdigital.dk/er-der-vaerdi-for-brands-pa-twitter-i-danmark.html Politikere, journalister og kommunikationsfolk har taget Twitter til sig, men hvad er der at hente for almindelige brands, der ikke har store historier at sælge? Vi giver et bud på potentialerne i at have en Twitterstrategi for brands. ?Twitter vokser ret hurtigt i DK for tiden.? Citatet er fra en af mændene bag overskrift.dk, der jævnligt leverer den mest troværdige statistik på Twitter-forhold i Danmark. Den statistik blev frigivet mandag : Brugerne er ved at indfinde sig på Twitter, selvom det overvejende har været mediefolks kampplads eller journalisternes intranet, hvor journalister støver historier op ? det har vi blandt andet udtalt os om i Berlingske i weekenden jf. http://www.b.dk/politiko/politikerne-kvidrer-loes . Af samme grund er forestillingen om, at Twitter skal bruges til direkte kontakt med borgerne uden om pressen, en tilsnigelse ? og derfor er der ikke ret meget at hente for politikere, der kan lige så godt kan ringe til pressen med deres historier uproblematisk. Det har vi beskrevet i ? Derfor skal Helle ikke på Twitter ?. Twitter er politisk muligheden for at komme til orde for ?backbencherne? der med statements kan afprøve journalisternes vilje til at forfølge nyhedshistorier. Men hvad med brands? Kan de sprede historier på samme måde som politikere? Eller skal de skabe værdi på helt andre måder? Ifølge Overskrift.dk er der nu 150.000 danske Twitterprofiler, men stadig baseret på en 90-9-1-tommelfingerregel, hvor 90% er inaktive/kun lyttere, 9% engagerer sig, og hovedsageligt kun 1% for alvor deltager massivt. Det giver ca. 15.000 aktive danskere på Twitter – og det kan således slet ikke konkurrere, uden avishjælp, med Facebook i ren reach . Som følge sker f.eks. den direkte kundeservice og engagementsskaben stadig overvejende på Facebook, hvor der er lige omkring 3 millioner aktive danskere, og hvor kundeservice for alvor er blevet en forventning hos brugerne, der opsøger brands på Facebook som det første naturlige kontaktpunkt ? Spørg bare Telmore, Yousee og en lang række andre brands ( og læs om implikationerne her, når kunderne går amok i kommentarfeltet ). Lyt, skab trafik og kendskab, form brandet, deltag i debatten og pitch på potentialer Overvejende er der en række muligheder for brands på Twitter, hvis brandet har en vis størrelse. ?Pedersen Gasflasker? i Hjørring har stadig forsvindende lidt at gøre på Twitter, fordi ressourceforbruget til at holde en Twitter-profil kørende simpelthen aldrig kan stå mål med afkastet for et brand med så snæver og lille en målgruppe. Men masser af store og små brands kan i stadig højere grad få meget ud af strategisk at lytte, skabe trafik og kendskab, forme deres brand, blande sig i debatten og ?pitche? på potentialer, og måske endda sælge historier. (Og det skal selvfølgelig ske med udgangspunkt i en helstøbt digital strategi, så indsatsen ikke bliver løsrevet og ineffektiv ift. andre medier og kerneforretningen ? læs vores maratonindlæg om digital strategi her ). Brands kan skabe trafik og kendskab Hos Hou Media bruger vi primært Twitter som affyringsrampe til vores andre platforme. Skriver vi et blogindlæg, finder brugerne ikke bare selv ind til blogindlægget på vores website, både fordi vi trods alt ikke er et verdenskendt brand, og fordi brugerne ikke umotiveret har en adfærd, der gør, at de vender tilbage til vores site, før de skal bruge f.eks. digitale ydelser eller filmproducenter. De har ikke Hou Medias website blandt deres foretrukne ? prøv selv at overveje den rundtur, du tager hver dag på de websider og tjenester, du bruger, hvor du typisk besøger de samme igen og igen efter det samme mønster, fordi det er blevet en del af din rutine. Skriver vi til gengæld et blogindlæg med kvalitet, poster det fra vores medarbejderes personlige Twitterprofiler og bruger firmaprofilen på Twitter til at retweete de vigtigste roser, indfinder læserne sig ? og så ringer kunderne bagefter, fordi vi giver viden fra os, der er vedkommende for deres forretning ? det er det blogindlæg, du sidder og læser, et eksempel på. Vores brug af sociale medier er i øvrigt et godt eksempel på, at det er den personlige branding, der virker ? der er på et år samlet lige over 200 followers på @mediahou mens eksempelvis Digital Chef i Hou Media, Benjamin Rud Elberth, har 1400 followers, hvoraf flere af de followers synes interesserede i at læse om digitale medier og derfor også blogindlæg om emnerne. Og retweet-knappen sidder løsere hos følgerne af det personlige brand, end de gør, når det er Hou Medias følgere på Twitter, der adresseres. Vi vender tilbage til, hvorfor dine medarbejdere og helst CEO skal på Twitter og bruge Twitter med sit eget navn, mens vi er mere skeptiske, hvor meget du egentlig skal gøre ud af at bruge firmaprofilen. Rigtige mennesker vil gerne følge rigtige mennesker, medmindre brandet er af Coca Cola-kaliber eller brandet bruger mange ressourcer på at levere kvalitet, svar og masser af indhold igen og igen (der er enkelte danske små brands, der gør det fremragende med deres firmaprofiler, men karakteristisk for mange af dem, har de relativt markante personlige medarbejderprofiler til at understøtte brugen med blandt andet retweets). Af andre brands, der i øjeblikket er dygtige til at skabe kendskab om brandet på Twitter er f.eks. @baresso, @hungrydk eller @wh_oddjob (især trukket af to stærke personlige brands @nathalieclarsen og @tinamellergaard). Brands kan lytte Twitter er en informationscentral, hvor nyhederne kan læses først (med den risiko for fejlinformation, det indebærer), og hvor rigtige mennesker snakker om brands og de emner, som brands sælger. Ethvert brand med respekt for sig selv lytter jævnligt til, hvad der bliver skrevet om dem, og de nøgleemner, de har deres kerneforretning inden for. Store brands kan massivt udnytte, at de kan se, hvordan enkeltsager former sig blandt meningsdannere, journalister og almindelige mennesker som led i f.eks. strategisk krisekommunikation. Er dit brand lille, kan du reelt spare pengene til dyre overvågningsværktøjer, hvis du sætter de rigtige søgetermer op f.eks. i Tweetdeck. Der bliver selvfølgelig ikke skrevet kioskbaskere eller kritiske ting hver dag om alle brands, som brands bør reagere på, men brands kan i høj grad lytte sig frem til forretningspotientaler, finde den rigtige profil til at besætte stillinger eller bare til at understøtte den daglige pressevagt. Er du eksempelvis Verdens Skove, søger du dagligt på Twitter og lytter til, hvad der siges på Twitter om brandet, og om emner som regnskov, bæredygtighed, økologi, natur, global opvarmning mv. Og lytter brands sig frem til noget, hvor de er så heldige at blive nævnt, eller hvor de kan blande sig som eksperter og give samtalen merværdi for dem, der samtaler, kan de gribe potentialet og svare. Er du en interesseorganisation, kan du med fordel læse, hvad der bliver skrevet om de komplekse problemstillinger på dit felt, og du kan tilbyde viden via Twitter, når meningsdannere er forkert på den omkring det faktuelle. Og det vil ikke engang blive opfattet som anmassende – Twitter er en samtale, hvor langt de fleste er interesseret i at blive klogere, og i sagens natur er brandet selv specialister i de komplekse sager og er i stand til at tilbyde viden og standpunkter. Brands kan blande sig i debatten og pitche Twitter er en samtale, hvor det i stadig mindre grad bliver uhøfligt at blande sig, når potentielle kunder skriver om brandet eller emner, hvor brandet har interesse. Har den ansvarlige for brandets Twitterprofil endda næse for mediet, spotter han/hun, hvornår brugeren ligefrem forventer, at brandet blander sig og svarer eller guider. Det går ikke så godt for Nordea på Twitter, når de først lytter sig frem til, at der bliver skrevet om dem og svarer en lille uge efter brugerne havde samtalen. Det skal gå stærkt, hvis der skal vindes hjerter: Hungry.dk er bedste eksempel lige nu på et brand, der direkte ?pitcher? på nye kunder. Bliver der skrevet om dem på Twitter, er de offensive og byder sig til. I dette tilfælde spotter de muligheden for at blive svaret og retweetet af en ny kunde, der begynder at tale pænt om dem på Twitter og skaber flere kundepotentialer, når kunden er gået i sort over, at konkurrenten JustEat’s website er nede. @Spiesrejser er ligeledes dygtige til at gribe kundernes udsagn på Twitter, ønske dem god rejse, offensivt favorite folks tweets, når de skriver om rejser, og endda retweete folks rejserelaterede efterlysninger om spisesteder mv. Brands kan forme deres brand Brands, der kender teknikkerne og tager Twitter så alvorligt, at deres medarbejdere bliver kompetenceudviklet til at bruge det med effekt, eller bare har næse for at bruge mediet, kan tvinge værdi ud af deres lytten, ikke bare for aktivt at blande sig med svar til kundepotentialer, men direkte for at skabe et bedre image omkring deres brand. Et par gode eksempler på, hvordan brands direkte bruger Twitter til at påvirke folks mening om brandet er Yousee, DSB og SKAT (@Skattefar), mens skrækeksemplet er PostDanmark, der med en død profil på @offpostdanmark bidrager til, at brugerne potentielt opfatter ?kongelig post? som utidssvarende og besværligt. Det er fuldkommen indiskutabelt, at PostDanmark ellers kunne lære utrolig meget om deres egen forretning ved at læse de ting, der bliver skrevet om dem på Twitter, og de kan spare penge til fokusgrupper og kreative tænketanke. Brugerne leverer al kritikken råt for usødet, og det giver et brand mulighed for at lytte og forme forretningen til noget bedre. Hos Yousee har de med flere stærke webprofiler ikke bare vendt massiv kritik på Facebook, men også taget Twitter i brug som supportkanal. Jeg har selv oplevet, at jeg via Twitter fik tilsendt – dagen efter – en ny fjernbetjening til min Yousee-boks, da min søn havde smidt den på gulvet for femte gang, og jeg klagede min nød til dem på Twitter. Vedlagt var en faktura på 150 kroner – med 150 kroners internetbestillingsrabat, så den var på nul – jeg er stadig Yousee-kunde og trofast efter den oplevelse. Hos @omdsb tvinger de ellers så kritiserede Statsbaner respekt ud af selv de mest kritiske brugere, når de løser deres problemer via Twitter, sender kaffe ned til kunden via Twitter og meget mere. Hos @skattefar lykkes det gang på gang SKAT at være overraskende tilgængelige, imødekommende og forståelige i potentiel modsætning til deres image af at være noget, danskerne opfatter som besværligt og uforståeligt. Brands kan skabe historier eller nuancere debatten Der er en række eksempler på, også uden for den politiske verden, at brands selv kan skabe historier, sætte dagsorden eller blot nuancere en verserende debat. Og der ligger et stort potentiale for brands, der bare er vant til at udsende pressemeddelelser, hvis de aktivt opsøger de samtaler på Twitter, der kredser om emnerne i stedet og meddeler sig i dialogisk form i stedet. I den danske NGO-verden er Røde Kors flyvende på Twitter, fordi generalsekretær Anders Ladekarl (et billede på firmaets CEO) er der selv, autentisk og hopper ind i de debatter, hvor folkestemningen kan drejes til fordel for Røde Kors. Nu og da har Anders Ladekarl endda succes med direkte at skabe historier via Twitter, og han er det bedste eksempel på, at rigtige mennesker ønsker at følge rigtige mennesker på Twitter og ikke forventer samme dialog med brand-profiler ? der er stadig noget småmagisk over at kunne gå direkte i dialog med kendisser, CEO?s, journalister mv. på Twitter. Twitter virker for Anders Ladekarl og for Røde Kors, men der er masser af brands og CEO?s hvor det ikke vil virke at sende den øverste chef på Twitter ? enten fordi CEO?en ikke har næse for mediet og med træning hverken kan eller vil få næse for mediet, eller fordi CEO?ens arbejdsopgave ikke passer til, at han skal bruge ressourcer på mediet ? de frekvente opdateringer og svar, mediet kræver, og ikke mindst villigheden til og muligheden for at svare på kritiske spørgsmål. Andre danske NGO?er er ikke nødvendigvis udstyret med ledere, der med lige så stor succes kan oprette en profil på Twitter og skabe det samme som Anders Ladekarl, men bør i stedet enten holde sig til andre sociale medier (Facebook) eller den direkte kontakt med journalisterne. Men vi anbefaler altid: Er CEO?en ikke på Twitter, skal kerneforretningen være meget speciel, hvis brandet så ikke skal søge potentialet i Twitter ved at smide de dygtigste medarbejdere på Twitter. Det giver en lang række problemstillinger, der skal tages med i betragtningen, når en menig medarbejder udtaler sig om brandet og kan lave de ?fuckups? der følger med, og det kræver træning af medarbejderne, tillid til medarbejderne og rygdækning til medarbejderne, når de skriver noget forkert. Ditte Okmans skæbne er stadig en øjenåbner for brands, der undervurderer deres medarbejderes lyst til at skrive sarkastisk/ironisk på sociale medier. Af andre eksempler på brands, der er dygtige til at nuancere debatten via Twitter er Dansk Metal (primært via medarbejdere), Ekstra Bladet (især med @poma som frontfigur) og Danmarks Lærerforening (med @andersbondo som frontfigur). Vil du vide mere om Twitter og potentialet for dit brand? Tweet til os på @mediahou eller send Digital Chef, Benjamin Rud Elberth, en mail på benjamin@houdigital.dk admin Hou Media - Film, Video og Digitale medier Mon, 13 May 2013 20:52:12 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/overskrift/~3/r-fj9A-k2oE/ Hos Overskrift.dk bliver vi ofte spurgt om tal for anvendelse, antal brugere og aktivitet for de forskellige sociale medier i Danmark. Så nu der det på tiden med en status igen. I Overskrift.dk tilbyder vi monitorerings-tjenesten Overblik , så det er vigtigt løbende at monitorere både kilder og indhold fra danskere på sociale medier. Det indsamles fra en lang række forskellige sociale medier, men her er det altså danske tal fra de toneagivende sociale medier som blogs, Twitter og Facebook. Blogs På Overskrift.dk har vi fulgt og aggregeret danske blogs siden 2005. I august sidste år bloggede jeg lidt om antallet af aktive danske , hvor det fremgik at selvom mange blogs har opstået og siden gået døde, er der ca. 74.000 danske blogs for tiden, og det antal har ikke ændret sig nævneværdigt. Dog er det kun ca. 24.000 af disse som har blogget indenfor den seneste måneds tid. Antallet af danske blogs ligger altså rimeligt stabilt, måske med en svag stigning, idet der hele tiden oprettes nye – særligt mode og mad – blogs. Twitter Selvom Twitter i Danmark er en lilleput i forhold til Facebook, er Twitter i vældig vækst for tiden. I februar fulgte vi 125.000 danske Twitter profiler,  mens antallet nu er steget til over 150.000 profiler . Der er dog en del inaktivitet i profilerne, som det også kan ses de følgende grafer for hhv. antal tweets, antal followers og antal friends. Fordelingerne følger meget godt 90-9-1 % reglen om aktivitet og engagement på nettet, hvor 90% af brugerne faktiske ikke deltager, men kun lytter og ser med, 9% som deltager og engagerer sig, mens kun 1% står for en stor del af indholdet og diskussionerne. Antal tweets: Grafen viser antallet af profiler som har tweetet et antal gange, svarende til inddelingen på x-aksen. Der er kun 3 danske profiler som har tweetet mere end 100.000 tweets – tillykke til @Jonasmejdal , @Bieberdenmark og @annettexb – se i øvrigt oversigten over de mest tweetende danskere , talking heads (oversigten opdateres løbende). Som det også er set tidligere er det en meget lille del, ca. 1600 twittere (svarende til ca. 1.2% – og støtter dermed 1% reglen helt fint), som står for halvdelen af alle tweets. I den anden ende er der ca. 43.000 profiler som aldrig har tweetet en eneste gang. og hvis man tage tager gruppen med som kun har tweetet mindre end 10 gange, udgør disse 2 grupper over 50% af brugerne, så der er altså en ret stor gruppe inaktive. Antal followers: Grafen viser antallet af profiler med antal followers, svarende til inddelingen på x-aksen. Igen en meget skæv fordeling med hovedvægten på mellem 0 og 100 followers, mens kun 205 danske twittere har mere end 10.000 followers, og en endnu mindre skare på kun 12 tweeps med mere end 100.000 followers – se i øvrigt oversigten med danskere med fleste followers – toppet af danske sportsfolk med international karrierer. Caroline Wozniacki således i en klasse helt for sig selv med snart 1/2 million followers – mon ikke hun når den milepæl indenfor en måneds tid. Antal friends: Grafen viser antallet af profiler med antal friends svarende til inddelingen på x-aksen. Grafer viser at normalen er at have mellem 10 og 100 friends som man selv følger. Der er desuden en Twitter regel som gør, at man højest selv kan følge 2.000 andre – eller 110% af antallet af sine followers – det højeste antal af disse gælder så. Har man således mindre en 2000 followers, kan man altså selv kun følge 200o andre tweeps. Det er da også kun ca. 300 stk som har flere end 2.000 friends – hvor den danske design twitter og blogger @theinspiration ligger helt for sig selv i toppen med næsten 100.000 friends. Der har også været sat spørgsmålstegn ved om Twitter i Danmark er i afmatning, bl.a. i en artikel i Berlingske “ Danskerne gider ikke tweete “, som jeg også udtalte mig til. Det viste sig, at antallet af danske ny-tilmeldinger i december måned nåede et lavpunkt, men nu er ny-tilmeldinger oppe på samme niveau som før igen: Som det ses, var vintermånederne november, december og januar lidt usædvanlige, og antallet af ny danske twitter profiler er igen over 5.000 nye pr. måneder. Klout Klout er en tjeneste som forsøger at indikere hvor indflydelserig eller “vigtig” en online profil er, via et pointsystem mellem 0 og 100 point. Tidligere var benchmarken Justen Bieber der, som den eneste, havde en perfekt score på 100. Nu er systemet lavet om , så det nu er Obama som pt. topper listen med en Klout score på 98. Der eksisterer andre lignende tjenester, men det virker som om Klout er den mest toneangiveende for tiden. Ideen er bl.a. at man nemt kan udpege hvem der er indflydelsesrige (indenfor et bestemt fag eller område), og særligt i USA anvender virksomheder Klout til at give folk med høj Klout-score særlige ‘perks’ f.eks. en gratis kop kaffe på cafeen, eller som det seneste eksempel, hvor American Airlines giver adgang til deres lufthavns-lounges for folk med en Klout score på over 55. I Danmark er der vist ikke mange – hvis nogen – som tilbyder specielle frynsegoder til folk med høj Klout score. Her hos Overskrift.dk følger vi dog danske Klout scores , og følger således ca. 100.000 (af de 150.000 tweeps) hvor vi løbende henter opdaterede scores. For tiden kæmper Peter Schmeichel og Caroline Wozniacki om 1. pladsen omkring en score 85. Du kan iøvrigt finde din egen Klout score – og dermed danske ranking – ved at indtaste dit Twitter-navn på Top-siden, eller ved at udskifte til dit Twitter-navn i URL’en, her angivet ved mit eget twitter-navn, @nitoen: http://overskrift.dk/twitter/score/nitoen Facebook Facebook er som bekendt en ret lukket platform, så det kan være svært at få relevante metrikker frem, men når man f.eks. opretter en annonce på Facebook, går man igennem nogle trin hvor man bl.a. kan vælge sin målgruppe (land, alder, køn, interesse etc). Her kan man pt. se at hvis man vil ramme en målgruppen på alle danskere på Facebook, nævnes et antal på næsten 3 million Facebook brugere ! Andre sociale medier Der jo masser af andre platforme for sociale medier, f.eks LinkedIn, Foursquare, Instagram, Pinterest etc. I Overskrift.dk følger vi også indhold fra nogle danske brugere på disse platforme til brug for Overbliks-tjenesten , men vi kender ikke til præcise tal på hvor mange danskere der skulle være på disse platforme. Kender nogen til antallet af danskere på disse platforme?   Tweet Stefan Bøgh-Andersen Overskrifts underskrift Mon, 13 May 2013 13:39:36 +0100 http://sund-slankekur.blogspot.com/2013/04/hvor-meget-sukker-om-dagen.html Hvor meget sukker om dagen Sukker er usundt. Det kan der vist ikke være nogen diskussion om. Men som alle andre fødevarer, kan man indtage lidt, uden at det direkte er skadeligt. Der er dog forskel på hvor meget sukker børn og voksne må indtage, og endda kvinder og mænd. For at give dig et overblik, har jeg her lavet en oversigt, over hvor meget sukker man kan spise, uden det er direkte sundhedsskadeligt. De gængse grænser Som udgangspunkt kan op til 10 procent af madens samlede energi, komme fra sukker. Det er ikke det samme som at 10 % af maden må bestå af sukker. Men antag at du skal indtage ca. 2.000 kalorier, så må de 200 maksimalt være fra sukker. Da sukker indeholder 4 kalorier pr. gram, må man således maksimalt spise 50 gram sukker. Men at man må, betyder ikke at man skal, og man bør nok holde sukkerindtaget væsentligt mindre. Der er dog lidt variation, her er gram maks. anbefalingen: 30 gram sukker til et børnehavebarn 45 gram sukker til et skolebarn 50 gram sukker for en voksen kvinde 55 gram sukker for en voksen mand Sukker er tomme kalorier Den helt store ulempe ved sukker, er at det ikke indeholder andet end energi. Sukker bidrager ikke med vitaminer eller mineraler, og fylder således bare i maven. Sukkeret bliver hurtig omsat i maven, og man føler derfor ikke mæthed ret lang tid efter man har spist sukker, hvilket gør at man bliver sulten igen, og indtager endnu flere kalorier. Sidst men ikke mindst, giver sukkeret store udsving i dit blodsukker. Det betyder at du hurtigt efter indtaget vil føle at du får fornyet energi, men denne følelse holder ikke lang tid, og du vil falde under det energiniveau du startede med, før du fik sukker. Så alt i alt er sukker en rigtig dårlig ting for dig og din krop, og du bør undgå det. Billed: Copyright (c) 123RF Stock Photos http://www.overskrift.dk/ping/ http://blogbot.dk/io/xml-rpc.php http://rpc.twingly.com/ http://blogsearch.google.com/ping/RPC2 http://rpc.technorati.com/rpc/ping http://rpc.pingomatic.com/ Thomas Jørgensen Sund slankekur - Nem slankekur Mon, 22 Apr 2013 23:31:00 +0100 http://mad-vi-elsker.blogspot.com/2013/04/karbonade-opskrift.html Karbonade opskriftMin kære mands livret er karbonader med grønærter, så det er jo altid en fornøjelse at lave :-)Der skal bruges:½ kg hk. svin/kalve kød1½ dl rasp1 æg½ tsk salt½ tsk pebermargarine til stegningVejledning:Vi er en familie med to voksne og to børn, så derfor deler jeg køddet op, så der er to små karbonader og fire mellem karbonader. Form kødet direkte fra pakken, uden at røre i det - højden skal være ca. 2 cm.Slå et æg ud i en dyb tallerken og rør det sammen. Kom raspen, salt og peber i en anden dyb tallerken. Tag karbonaden i ægget, for derefter at vende det i raspen..husk der skal rasp på alle sider. Når alle er lavet kommes de på en mellemvarm pande med margarine. De skal have ca. 8 min på hver side.Ideer:Serveres sammen med kartofler og grønærter. Synes kogte nye kartofler er det bedste valg, men ellers bare almindelige kogte kartofler.Billed: Copyright (c) 123RF Stock Photoshttp://www.overskrift.dk/ping/ http://blogbot.dk/io/xml-rpc.php http://rpc.twingly.com/ http://blogsearch.google.com/ping/RPC2 http://rpc.technorati.com/rpc/ping http://rpc.pingomatic.com/ Thomas Jørgensen Mad vi elsker Mon, 22 Apr 2013 19:37:00 +0100 http://mad-vi-elsker.blogspot.com/2013/04/grov-trtedej-opskrift.html Grov tærtedej opskriftHer er der nok verdens nemmeste tærtedejsopskrift, så smager skøn! Dejen bliver sprød og ikke klæbrig som nogle af købe tærtedejene har tendens til.Der skal bruges:Til en tærte, tærtefad med en diameter på ca. 26 cm.100 g Fuldkorshvedemel eller grahamsmel120 g hvedemel1 dl vand½ dl olieVejledning:Brug køkkenmaskine eller håndmixer med dejkroge - ikke et must, men det er bare meget nemmere. Kom alt sammen og rør/ælt det godt.Kom dejen over i tærtefadet og pres det ud i fadet og op af siderne. Når dejen er trykket i et jævnt niveau, så tag en gaffel og stik dejen ca 10 gange.Kom dejen i en forvarmet ovn (200 grader), og forbag den inden fyldet kommes i.Ideer:Der kan bruges det mel man nu en gang har, synes bare smagsmæssigt at en grov tærtedej smager bedst.http://www.overskrift.dk/ping/ http://blogbot.dk/io/xml-rpc.php http://rpc.twingly.com/ http://blogsearch.google.com/ping/RPC2 http://rpc.technorati.com/rpc/ping http://rpc.pingomatic.com/ Thomas Jørgensen Mad vi elsker Sat, 20 Apr 2013 16:32:00 +0100 http://mad-vi-elsker.blogspot.com/2013/04/hjemmelavet-burger-boller.html Hjemmelavet burger bollerEr der noget bedre end at lave en helt enkel ret til en smagsoplevelse?? Købte burgerboller smager ikke af meget men ofte får man lavet de hjemmelavede burger boller for tunge, så retten kommer til at lægge alt for tungt i maven. Med denne opskrift er man ude over dette problem..Der skal bruges: (til 12 stk.)50 g gær5 dl lunken vand2½ sukker1 tsk salt2 æg½ dl olie100 g havregryn150 g groft rugmel550 g hvedemelÆg til penslingSesam til pyntVejledning:Opløs gæren i vandet. Kom sukker, salt, olie og æg deri og rør det godt. Tilsæt havregryn og melet og ælt det godt - ca 5 min hvis man bruger køkkenmaskine.Dejen skal hæve et lunt sted i en time. Slå dejen ned og del den i 12 stykker. Lav de 12 stykker til boller - tryk dem flade på bagepladen, så de er 2 cm høje. Lad burger bollerne hæve i en halv time. Derefter pensles de med æg og drys lidt sesamfrø ud over dem.Kom burger boller ind i en forvarmet ovn (210 grader) i 12 min - de skal være gyldne.Ideer:Ønskes en græsk burger, kan der laves tzatziki - det giver en helt andeledes burger.Når jeg laver disse burger boller, så laver jeg altid dobbelt portion, for så bruger jeg dem som lækre boller til madpakken - for at gøre dem en anelse anderledes drysser jeg lidt groft rugmel i stedet for sesamfrø.Billed: Copyright (c) 123RF Stock Photoshttp://www.overskrift.dk/ping/ http://blogbot.dk/io/xml-rpc.php http://rpc.twingly.com/ http://blogsearch.google.com/ping/RPC2 http://rpc.technorati.com/rpc/ping http://rpc.pingomatic.com/ Thomas Jørgensen Mad vi elsker Thu, 18 Apr 2013 21:38:00 +0100 http://sund-slankekur.blogspot.com/2013/04/pas-pa-det-skjulte-sukker-i-din-kost.html Pas på det skjulte sukker i din kost De fleste ved at sukker er usundt, og at man skal undgå for meget sukker til hverdag, hvis man ønsker at være leve sundt og undgå overvægt. Sukker er ikke roden til alt ondt, men som med så meget andet, skal man have det med måde og ikke regelmæssigt. Det kan man som udgangspunkt gøre, ved at undgå at spise slik, kage, drikke sodavand og undgå at tilsætte sukker i mad og bagværk. Desværre har dette vist sig ikke at være nok, da der i mange fødevarer er skjult sukker. Vi ved det bare ikke, og derfor vil jeg her give dig indblik i det skjulte sukker. Hvorfor er der tilsat sukker Mennesker er sådan bygget, at vi higer efter søde ting. Det er et overlevelses instinkt, da søde sager, er forbundet med energi og dermed overlevelse. Denne viden, har fødevareproducenterne, og derfor tilsætter de sukker i mange fødevarer, for at vi synes at de smager godt, og vil købe dem igen. Sukkeret findes i fødevarer, som fremstår som sunde, fiberrige og light, og findes i fødevarer som mange forbinder som sunde, og det er det der snyder os. Hvilke fødevarer tilsættes sukker Der er rigtig mange fødevarer der tilsættes sukker. Jeg har her listet flere op, men der er rigtig mange, og jeg kan ikke ramme dem allesammen. Men jeg prøver at ramme bredt på varegrupper. Thousand island dressing - Op til 24 gram sukker pr. 100 gram Ketchup - 21-24 gram sukker pr. 100 gram Kellogs Special K og All-Bran - 17-24 gram sukker pr. 100 gram Tomatsauce - 19 gram sukker pr. 100 gram Marinerede sild og karrysalat - 12-18 gram sukker pr. 100 gram Light remoulade - 10 gram sukker pr. 100 gram Frugtyoghurt - 14 gram sukker pr. 100 gram Syltede og marinerede fødevarer tilsættes ofte sukker Listen kan fortsætte, men jeg kan ikke nævne alle fødevarer, der tilsættes sukker. Men for at undgå det tilsatte sukker, er det vigtigt at du læser varedeklarationerne på de varer du køber. Sukkerindholdet fremgår tydeligt af denne. Udover fødevarerne med tilsat sukker, har fødevarer med "hurtige" kulhydrater. Det er hovedsageligt hvidt brød, kartofler, hvide ris og alm. pasta. Når disse fødevarer kommer i vores mave, opfører de sig som sukker. Pas endvidere på såkaldte "light" produkter, da de rigtignok har et lavt fedtindhold, men til gengæld, ofte er proppet med sukker. Hvor meget sukker må man få Følg dette link til mit indlæg om, hvor meget sukker man må få om dagen. Ulemper ved sukker Får man for meget sukker kan man blive afhængig - den såkaldte sukkerafhængighed. Sukkeret får dit energiniveau til at svinge kraftigt, da energien fra sukker kommer hurtigt, men også hurtigt forsvinder. Når man mærker energien falder, søger man efter ny energi, ofte nyt sukker, og den onde spiral er startet. Endvidere indeholder sukker rigtig mange kalorier, og spiser man for meget, kan kroppen ikke omsætte energien, og vil lagre den i kroppen som fedt. Billed: Copyright (c) 123RF Stock Photos http://www.overskrift.dk/ping/ http://blogbot.dk/io/xml-rpc.php http://rpc.twingly.com/ http://blogsearch.google.com/ping/RPC2 http://rpc.technorati.com/rpc/ping http://rpc.pingomatic.com/ Thomas Jørgensen Sund slankekur - Nem slankekur Thu, 18 Apr 2013 00:39:00 +0100 http://mad-vi-elsker.blogspot.com/2013/04/knorr-sovs.html Knorr sovsHverdagene kan være hektiske og så er det bare ikke nemt altid at få det til at passe ind med lækker hverdags mad.Jeg synes at Knorr sovs er en stor hjælp til de travle dage. Jeg vil nedenfor beskrive til hvilke retter jeg bruger de forskellige Knorr sovser.Knorr persille sovs bruger jeg sammen med fiskefrikadeller og kogte nye kartofler med skræl. Servere grønsagsstænger til.Knorr grøn peber sovs bruger jeg sammen med frisk pasta og kyllingbryst. Laver bare en almindelig salat til eller råkostsalat. For at gøre sovsen lidt mere lækker skære jeg en frisk rød peber i stykker og kommer det i.Knorr bearnaise sovs bruger jeg sammen med ovnkartofler og fx en hakkebøf og dampet bønner.Knorr brun sovs bruger jeg mest når jeg tager rester op fra fryseren. Har jeg lavet frikadeller, laver jeg ofte dobbelt portion, men gemmer ikke sovsen, og så er det nemt med den velsmagende sovs.Knorr Hollandaise sovs er god til risretter. Da denne sovs ikke er så kraftig i smagen, er det super sammen med kylling/kalkun.Jeg tilsætter aldrig fedtstoffer alligevel det står på pakken, og så bruger jeg skummet mælk - og det smager altså næsten 100% ens.Det gode ved Knorr sovs er også, at min mand kan lave sovs! Han er god ven med mikrobølgeovnen, så med mikro kanden fra Tupperware laver han sovs på 7 min.http://www.overskrift.dk/ping/ http://blogbot.dk/io/xml-rpc.php http://rpc.twingly.com/ http://blogsearch.google.com/ping/RPC2 http://rpc.technorati.com/rpc/ping http://rpc.pingomatic.com/ Thomas Jørgensen Mad vi elsker Wed, 17 Apr 2013 20:43:00 +0100 http://mad-vi-elsker.blogspot.com/2013/04/spndende-madpakke.html Spændende madpakkeSøndag aften klokken er 21 og så er det madpakke tid, åhhh det er bare ikke lige det man har allermest lyst til - men hvornår er lysten til at lave den lækre spændende madpakke??Men hvis vi ikke laver den spændende, bliver den så spist og skaber vi så en holdning til madpak fremadrettet som noget negativt...så på med smilet og prøv at lav madpakken så spændende som muligt.GrønsagerDer skal selvfølgelig en form for grønsager med i madpakken. Lav to gulerodsstænger i stedet for at give en hel gulerod med. Lav små portioner grønsager, og så mange slags. Skær grønsagerne ud på forskellige måder, som stænger/skiver/andre former.RugbrødRugbrød mætter, og de fleste kan godt lide det - især hvis rugbrøddet er lækkert og ikke for tørt. Pift leverpostejmaden op med fx rødbede, ristede løg, remoulade eller små bacon stykker - på den måde bliver en leverpostejmad ikke kedelig.Skær et ansigt i fx hamburgerryg med en urtekniv.OverraskelseKom en lille overraskelse i hver dag, det behøver ikke være usundt for at være en overraskelse. Det kan være 5 rosiner eller peanuts. Et lille stykke melon er også et hit. Til min mand kan en lille sætning på et stykke papir også gøre underværker.En anderledes dagRugbrød er godt, mætter og smager godt. Men vi har indført en anderledes dag om ugen. Det kan sagtens indebære rugbrød - fx. fiskefrikadeller og klapsammen rugbrød. Hvis vi spiser mexicansk en aften, laver vi pandekager til madpakken dagen efter. Det kan også være pizzasnegle eller pølsehorn, men begrænser det pga mætheden og det sunde aspekt.Billed: Copyright (c) 123RF Stock Photoshttp://www.overskrift.dk/ping/ http://blogbot.dk/io/xml-rpc.php http://rpc.twingly.com/ http://blogsearch.google.com/ping/RPC2 http://rpc.technorati.com/rpc/ping http://rpc.pingomatic.com/ Thomas Jørgensen Mad vi elsker Tue, 16 Apr 2013 22:12:00 +0100 http://mad-vi-elsker.blogspot.com/2013/04/stuvet-hvidkal-fedtfattig.html Stuvet hvidkål fedtfattigFor ikke altid at lave det samme, så er det rigtig godt med god gammeldags hvidkål. Jeg laver dog en fedtfattig version, da det er hverdags mad - og det går ikke at spise for fed mad i hverdagene, så hellere gemme kalorierne til weekenden.Der skal bruges:8 personer1 hvidkål, ca 1400 g4 dl vand2 tsk salt1 L mælk8 spsk melSaltPeberMuskatnødVejledning:Skær hvidkålen i stykker, gerne strimler ca. 1x4 cm. Kom det i en gryde sammen med vand og salt - lad det koge i 35 min. Tilsæt 8 dl mælk og rør rundt, lad retten koge op. Når det koger, så tilsæt en jævning bestående af 2 dl mælk og 8 spsk mel. Kog det op og smag det til med salt, peber og muskatnød.Ideer:Frikadeller er bare rigtig godt hertil - Klik her for opskrift på frikadeller.Børnene spiser sig ikke mætte i stuvet hvidkål, så for at sikre de ikke går sultne i seng, så får de også lige en skive rugbrød med smør - Klik her for opskrift på rugbrødPas endelig på ikke at brænde retten på, det er virkelig nemt!http://www.overskrift.dk/ping/ http://blogbot.dk/io/xml-rpc.php http://rpc.twingly.com/ http://blogsearch.google.com/ping/RPC2 http://rpc.technorati.com/rpc/ping http://rpc.pingomatic.com/ Thomas Jørgensen Mad vi elsker Mon, 15 Apr 2013 21:47:00 +0100 http://uden-indhold.blogspot.com/2013/04/ugens-top-3.html Igen igen. At passe Mollymusen. Min familie hund. Besøg fra vores grønlandske sailor-ven. En tur på nyhavn og spise is med en veninde. http://overskrift.dk/ping/ noreply@blogger.com (-*RokzyLove) Uden Indhold.. Og så alligevel. Sun, 14 Apr 2013 16:00:00 +0100 http://uden-indhold.blogspot.com/2013/04/hvordan-haber-du-dit-liv-ser-ud-om-10-ar.html Tja. Jeg vil gerne slå fast at dette er hvordan jeg håber  mit liv ser ud om 10 år, ikke hvordan jeg tror  det ser ud. Jeg håber jeg er kommet igang med og blevet færdig med hvalpe-træner uddannelsen, og har fået et godt job inde for det - Og selvfølgelig at jeg er skide god til det. Jeg håber på en okay økonomi, uden den behøver være overvældende. Jeg bor forhåbentlig i et sødt lille hus lidt uden for min by København. En drøm er at jeg stadig er sammen med min nuværende kæreste til den tid, og vi har et par hunde en lille flok rotter og et barn på 2-3 år. Jeg håber at de mennesker der er tæt på mig i mit liv lige nu, også er der til den tid - og at de har det godt. For jeg har en virkelig skøn omgangskreds. Jeg drømmer om jeg til den tid er blevet mere ordenlig, både hvad gælder husholdning, at overholde aftaler og i hovedet. Jeg håber jeg har fundet fred med mig selv og min sygdom og at jeg beholder et fint udseende - og måske har tabt de 5-6 kg der er for meget. Forhåbentlig har jeg fået råd til en pony, som gerne skulle stå ved Vestskoven. http://overskrift.dk/ping/ noreply@blogger.com (-*RokzyLove) Uden Indhold.. Og så alligevel. Sat, 13 Apr 2013 14:35:00 +0100 http://uden-indhold.blogspot.com/2013/04/ugens-top-3-tenerife.html Ja, Denne ugens top tre er lidt forsinket - helt fra påsken faktisk. Men jeg følte altså den skulle med!Så ugens top 3 fra ferie-paradiset. Hval-Safari med det gode skib Shogun. Det var en helt fantastisk tur der både bød på Delfiner, badning fra båden, lækre ansatte (i hvert fald en af dem), god mad og lækre drinks. Det var en oplevelse for livet. Sol, sol og atter sol. Efter en lang vinter var det virkelig skønt at se solen igen, gå uden jakke og ligge utallige timer på en lækker strand og få en skøn kulør. Familie-hygge! Jeg elsker altid at hænge ud med min mor og min lillesøster, men det er altså bare så meget bedre under så lækre forhold.  Jeg håber så meget jeg også kan komme på ferie næste år. http://overskrift.dk/ping/ noreply@blogger.com (-*RokzyLove) Uden Indhold.. Og så alligevel. Thu, 11 Apr 2013 19:26:00 +0100