IDAs formand Lars Bytoft er begyndt at blogge

Forleden var det Dansk Industri‘s (DI) direktør Hans Skov Christensen, som begyndte at blogge, og nu er så formanden i IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) Lars Bytoft begyndt at blogge – faktisk begyndte Lars Bytoft allerede Søndag aften og slår dermed Hans Skov Christensen med en enkelt dag (den slags er jo åbenbart vigtigt i disse “gratisavis”-krigs dage).

ida-formand-logo-lille.jpg

Det er interessant at se, at det åbenbart er de faglige organisationer som bryder gennem med “Corporate Blogging” (virksomhedsblogging) i Danmark og ikke de selvstændige virksomheder, selvom der er spæde forsøg indenfor netop web- og reklamebureauerne, som jo netop har et godt kendskab til web-mediet.

Dejligt at se, at Hans Skov Christensen rent faktisk går i dialog og tager positivt mod den først (konstruktive) kritik fra bl.a. Trine-Maria Kristensen fra Hovedetpaabloggen.

Ovre på DIA er der ikke så meget gang i kommentarerne endnu, men blog-platformen har ingeniørerne check på end DI, for der er bla. mulighed for trackback og understøttelse for RSS-feed, som vi jo er så glade for her på Overskrift.dk.

UPDATE 17-08-2006: På DI er de som sagt meget lydhøre overfor forslag og konstruktiv kritik fra resten af den danske blogosfæren, så DI har allerede idag implementeret det efterspurgte RSS-feed på bloggen. Godt gået C.V. Beder & R. Matjeke ovre hos DI.


One Comments

Comments are closed.