IT-virksomheden Mondo A/S varmer i denne tid op til at gå på børsen d. 6. oktober.
Det ser ud til at Mondo i den forbindelse på forskellig vis har strømlinet virksomheden, så den er klar til børs-værdigheden. F.eks. trådte direktør Anders Chr. Andersen i august ud af bestyrelsen – han er jo samtidig en del af ledelsen, så for at overholde god “Corporate Governance” er det nødvendigt med en klar arbejdsdeling mellem direktion og bestyrelse. (Det er lidt sjovt at se det så er Martin von Haller Grønbæk som indtræder i bestyrelsen i stedet for direktøren – Grønbæk som jo netop også er begyndt som IT-advokat-bloggeren hos Computerworld).
En anden ting som virksomheden har gjort op mod børsnoteringen er, at direktøren er begyndt at blogge – og som han fornuftigt siger i sit første indlæg fra d. 15. august:
.. [jeg vil] adressere problemstillinger jeg som virksomhedsleder og branchemand finder relevante og vedkommende. Jeg anser m.a.o. ikke bloggen for at være et sted hvor Mondo’s ydelser skal promoveres ..
Det ser således ud til, at direktøren har fanget ideen med at blogging ikke er et marketings-værktøj, men snarere en platform for mere personlig udtryk og dialog.
En interessant ting er altså, at Mondo på vej mod en børsnotering har fanget tidsånden med mere åben kommunikation – i det omfang det ikke konflikter med [de] generelle retningslinier for ekstern kommunikation – altså i form af virksomhedensblogging.
Personligt kender jeg ikke til at nogen anden dansk børs-noteret virksomhed er begyndt på virksomhedsblogging, så hvis ingen andre når at komme ud at startshullerne inden d. 6 oktober, ser det altså ud til at Mondo med direktør Anders Chr. Andersen bliver Danmarks første virksomhedsblogger fra et børsnoteret selskab?
Pingback:Overskrifts underskrift » Blog Archive » FTFs formand Bente Sorgenfrey har åbnet sin blog idag
Pingback:Overskrifts underskrift » Mondos direktør mod-blogger JP journalist