Den stort anlagte danske medie-konference New Media Days løber af stablen om 2 uger i Øksnehallen i København. Det er vist lidt af et tilløbs-stykke indenfor medie-branchen for konferencen er forlængst udsolgt på trods af at der er mere end 500 deltagere.

Jeg deltager selv på konferencen med et lille oplæg om “blogosfæren“:
Selv om begrebet weblog er ti år gammelt er det først for alvor kommet til Danmark i år, hvor antallet af danske blogs er vokset eksplosivt fra cirka 2.500 til 15.000. Interessen for blogs viser sig overalt i medierne, og de findes i alle afskygninger: private, dagbogsagtige, faglige, politiske, internationalt orienterede og virksomhedsblogs. Få overblik over blogosfæren, hvad du kan bruge en blog til i din mediekontekst, og hvilke nye trends, der er inden for blogging.
Ses vi?