Normalt er der ikke så mange nyheder på en søndag, især ikke med sådant et solskins-vejr, men i dag er det anderledes.
For blot at nævne nogle få: Oschlag har fået det bedste ud af Mercedes-sagen og har fået kørelejlighed i et helt år (hils Freddy), Mikkel deMib har endelig valgt at forlade den mørke side (seo-spammerne) for at træde over i den lyse side og tage imod job-tilbud fra Google.
Google selv har da også selv travlt i dag med hele 2 nyheder: Google TiSP (beta), som endelig gør det muligt at anvende den u-udnyttede “dark-porcelain” infrastruktur så man kan få internet Wi-Fi forbindelse via det lokale kloak-system. Genialt.
Googles mail-tjeneste, Gmail, har netop i dag udvidet med en fantastik mail-to-print service, så man kan få udskrevet sine mails på rigtigt papir – lige til at sortere, gemme i ringbind og røre ved – ahh. (der er desværre er der 2-4 dages ventetid på pakkerne med mail-udskrifterne).
Ovre på ComputerWorld, som ellers aldrig har nyheder om søndagen, har de banket en journalist op allerede kl. 7, så de kunne være først med nyheden om “Biavlerne vil bruge RFID til at holde styr på bestanden“. Særligt rart at høre om Hr. “Humle” som personligt har placeret små RFID-tags på sine egne 50.000 bier (Sid stille, Ib).
Selv Ritzau faldt i Politiets fælde og viderebragte historien om en brand i Aakirkeby Lystbådehavn!
Resten af blogosfæren har heller ikke ligget på den lade side, check selv en lang række posts via Overskrift.dk, hvor der også ligefrem anvendes aprilsnar tags.