TrustedBlogging – etik for bloggere?

Et nyt blog-initiativ er netop gået i luften under navnet TrustedBlogging.

TrustedBlogging-logo

Ideen er åbenbart:

TrustedBlogging er et certifikat som bloggere kan bruge til at vise deres læsere, at de overholder TrustedBlogging’s etiske retningslinier og dermed giver bloggen mere troværdighed.

For et stykke tid siden var der en del debat i blogosfæren om et “code of conduct” som blev foreslået i forbindelse med at den kendte blogger Kathy Sierra (Headrush) var blevet verbalt truet. Diskussionen har bølget frem og tilbage om nødvendigheden af et sådant “mærkat”, eller om det ikke bar ødelægge hele ideen i den “personlige stemme” i blogging. Herhjemme har bla. Dorte Toft og Classy set på sagen.

Nu er TrustedBlogging så dukket op, og det ser ud til at være et dansk initiativ(?) Det er ihvertfald indtil videre kun på dansk og engelsk og samtidigt efterlyses frivillige til oversættelser til andre sprog.

For at kunne sætte mærkatet (TrustedBlogging-button) på sin blog skal man godkende et sæt betingelser, som består af 13 paragraffer, bla.:

Pkt 5: Du må ikke stjæle andres identitet

Pkt 11: Du er indforstået med at du har ansvaret for at blogindlæg og kommentar forbliver i en sober tone.

Det skal da blive spændende at se om ikke dette medfører en del diskussion om nødvendigeheden af den slags “etik for bloggere”?

Der er naturligvis også oprettet en TrustedBlogging-blog.

Overskrift.dk: TrustedBlogging søgning, TrustedBlogging tag


6 Comments

  • Morten Frederiksen

    26. juni 2007

    Hmm, interessant koncept, men hvorfor er det lige man skal stole på nogen der ikke identificerer sig selv?

  • Stefan

    26. juni 2007

    Ja, det kan du have ret i. Jeg ledte også efter kontaktinformation, men fandt ingen.

    Fandt dog en tidligere omtale her:
    http://www.onlinepartner.dk/ny-m%c3%a6rkeordning-63/

    Ifølge About siden:
    http://www.onlinepartner.dk/om/

    står vedkommende bag så kendte sites som sjovhilsen.dk og gratisbyggetilbud.dk! Hmmm

  • Riisager

    27. juni 2007

    Det var måske en god ide at skrive dem på forsiden og ikke kun i bloggen – http://www.trustedblogging.com/blog/contact

    Hvad syns´i om betingelserne ?

    Jeg kan afsløre at næste step bliver at lave samarbejde med Advokater på verdensplan. Advokaterne skal bistå medlemmerne af TrustedBlogging hvis de kommer i vanskeligheder overfor virksomheder eller større organisationer på grund af deres ærlige meninger.

  • Morten

    27. juni 2007

    Kontaktinformation i form af en adresse er ikke det samme som at identificere sig selv! Det hjælper mig ikke til at etable tillid, at jeg får at vide at jeg kan skrive til en adresse i Ølstykke.

    Det ville derimod hjælpe mig, hvis der var en præsentation af “teamet”…

  • Riisager

    27. juni 2007

    OK – men det må vi jo se at får bikset sammen så

    Tak for feedback

  • Jens Ulrik

    27. juni 2007

    Syntes klart det er interessant at diskutere etiske retningslinier for blogs.

    Er dog lidt i tvivl om hvilken værdi læseren har af grafikpinden, andet end at bloggeren har læst de 13 trin og er enig. Og hvad kan man så? Vifte med en liste regler, hvis nogen bryder dem? Det hjælper mig ikke til at beslutte om jeg vil deltage i samtaler her eller andre steder.

    Som blogger kan reglerne måske bruges til at fortælle hvordan man gerne vil have at folk opfører sig i kommentarsporet, men ligesom jeg ikke hænger en husorden op i mit private hjem vil jeg ikke gøre det på min blog.

    Skulle nogen en gang få lyst til at skrive grænseoverskridende kommentarer, har jeg ikke noget problem med censurere dem og tage en evt. efterfølgende slåskamp.

    Er en blog uden TrustedBlogging-mærket utroværdig?

Comments are closed.