Som nævnt et par gange, kunne noget tyde på at vælgerne ved næste valg kommer til at forholde sig til flere politikeres mening via disses blogs. I gamle dage (sidste valg Januar 2005) blev politikerblogs ikke tillagt så megen værdi. F.eks. vurderede Frederik Preisler fra Propaganda McCann, at “80 procent af de besøgende på politiske blogs kommer fra politikerens eget bagland”. Det lader til at der er færre og færre, der er tilhænger af hans synspunkt fra dengang. Politiken har f.eks. inviteret alle partier til at stille en blogger på weblog.dk-universet. Pt. tæller listen:
Henrik Sass Larsen
Socialdemokraterne, politisk ordførerMargrethe Vestager
Det radikale Venstre, lederBrian Mikkelsen
Det konservative Folkeparti, KulturministerVilly Søvndal
Socialistisk Folkeparti, formandBodil Kornbek
Kristendemokraterne, formandLars Løkke Rasmussen
Venstre, Indenrigs- og sundhedsministerAnders Samuelsen
Ny Alliance, medstifterRune Lund
Enhedslisten
Kun Dansk Folkeparti er ikke repræsenteret på listen, og ikke alle oprettede blogs er taget i brug i skrivende stund.
Man kan faktisk betragte ventetiden på valget særdeles optimistisk: Jo længere tid der går før et valg, jo længere tid kan man forvente at politikerne vil være i dialog på nettet.. Og hvem ved – måske endda får så meget smag for det, at de fortsætter efter valget.
Forøvrigt har Ugebrevet Mandag Morgen netop gransket kvaliteten danske politiske partiers websites. Læs mere om processen hos Peter Svarre fra Hello Group, der har hjulpet Mandag Morgen.
Benny Engelbrecht
10. september 2007Det er helt sikkert interessant med de mange politiske weblogs der dukker op frem mod et valg, men det der virker bedst er ikke at “opfinde” sig selv som blogger kort før et valg. Det er langt mere troværdigt at anvende mediet kontinuerligt.
Jens Ulrik
11. september 2007Benny: Det kan vi vist ikke blive uenige om. Det er åbenlyst iscenesat når antallet af politiske bloggere stiger så voldsomt som det gør for tiden.
Ulempen/faren for flere politikeres blogs er, at de først skal til at lære at navigere som bloggere (og i nogen tilfælde kan det virke kluntet) – Det giver sjældent points andre steder end i medlidenhedsregnskabet, når valgkampen først er godt i gang. Og det ER faktisk synd, for den positive effekt udebliver og hvem har så lyst til at fortsætte bloggeriet når valget først er overstået.
Jeg har set det ske ganske få gange, og denne post er jo et strålende eksempel på det kan lade sig gøre; Politikere der deltager i diskussioner andre steder end på deres egen blog. Mere af det!