Svartider på blog-portalen er væsentlig forbedret

Som nogen måske har bemærket, har Overskrift.dk ikke været super-responsiv hele tiden på det sidste – særligt under valgkampen med masser af aktivitet på f.eks. de politiske blogs.
Vi har samlet blog-indlæg siden begyndelsen af 2004, og selvom vi hele tiden fjerner splogs (spam-blogs), rydder ud i dubletter og generelt holder datakvaliteten i top, er vi efterhånden nået op på et arkiv af mere end 3,5 millioner indlæg!

Vi har derfor arkiveret alle indlæg der er mere end 6 måneder gamle. Det betyder at søgninger fremover udelukkende vil søge i indlæg der er 6 måneder eller yngre, netop for at forbedre svartiderne væsentligt.

Arkiveringen er ligeledes med til at skærpe Overskrift.dk’s fokus på at være en blog-søgemaskine, og med udgangspunkt i at størstedelen af blog-indlæg er mest “interessante” når de er nye. Over tid vil de indtage en position som alt andet søgbart indhold på nettet, og tidspunktet for deres publicering bliver mindre relevant – netop den slags indlæg som Google er gode til at finde.

Hvis du fortsat er interesseret i at:

  • finde blogs der interesserer dig, og som er aktive eller
  • vil vide hvad der skrives om et specifikt emne lige nu

vil Overskrift.dk altså stadig være stedet at begynde.


One Comments

  • Lars K Jensen

    21. november 2007

    Fuld støtte herfra!

    Vil jeg finde et 6 mdr gammelt indlæg, tyer jeg jo nok til Google alligevel 😉

    Det smarte ved blogsøgemaskiner er jo her-og-nu-princippet, og at man kan RSS-abonnere på søgeresultater.

    Så top notch beslutning, ser frem til super svartider 😉

    // Lars

Comments are closed.