På KForum har Lektor ved RUC, Niels Møller Nielsen, en længere artikel “Da bloggen blev voksen“, hvor han ser nærmere på autenticitet vedr. blogging og særligt bruddet på dette ved analyse af “LonelyGirl15” YouTube episoderne, som jo viste sig at være uautentiske.
Trenden fortsatte naturligvis også kort efter til Danmark, hvor Gus Jensen (LonelyGuy56) forsøgte det samme herhjemme via Avisen.dks blog-platform. En blog-platform som i øvrigt åbenbart skal bygges helt om, på baggrund af Freeways overtagelse af Avisen sitet.