Eller bare det man kalder podcast? I hvertfald lancerer DR P1 her ind i der nye år “Radiobloggen“, som omtales således:
Radiobloggen er mindre afrundede brudstykker af nogle af de mange weblogs på nettet, omsat til lyd og stemme. Det er udvalgte dele af udvalgte blogs, produceret af helt private og almindelige mennesker herhjemme og i udlandet.
Radiobloggen giver dig personlige og alternative stemmer til den øvrige samfundsdebat. Små finurlige betragtninger på aktuelle begivenheder, eller provokerende, bramfri udsagn, uden filter. Radiobloggen er et frirum for skæve, politisk ukorrekte eller perspektiver på aktuelle sager og verdens gang i det hele taget.
I små portioner, onsdage og torsdage på P1 kl 15.30
Jeg kan se at bloggen Capac skal deltage (og her), og altså ligeledes bloggerne Sifka og Mesmerized (Anna)
Hvad det helt præcis går ud på ved jeg ikke, f.eks. om det er allerede skrevede blog-indlæg, som så bare læses op, eller er det en panel-diskussion eller hva’? Deltager andre bloggere?
Men det finder vi hurtigt ud af, første udsendelse er om to dage, på onsdag.
Udsendelserne kan vel sidenhen findes på Radiobloggen P1 hjemmeside (pt. tom, da der jo ikke har været udsendelser endnu).
Overskrift.dk: Radiobloggen
tosommerfugle
6. januar 2009Det tyder på at redaktionen udvælger stumper. Ifølge Capac er basis: Det skal blive sjovt at høre sine egne indlæg lagt i en anden mund…
Stefan Bøgh-Andersen
6. januar 2009Tak for info.
Ja, det skal blive spændende at høre formattet, samt udvælgelsen af indlæg.
Stefan Bøgh-Andersen
6. januar 2009Update:
Nu også ord med på vejen fra P1-redaktørernes blog:
http://blogs.dr.dk/blogs/p1-redaktoerensblog/archive/2009/01/05/nettet-g-r-p-radio.aspx
Eric Bentzen
6. januar 2009Programmet for de første 3 udsendelser kan nu ses på http://www.dr.dk/P1/Radiobloggen/20081206125159.htm
Der er tekster fra forskellige blogs, og det er nok dem, der vil blive læst op – det kunne passe tidsmæssigt til 2-3 minutter.
Nogle gange vil det være hele indlæg, andre gange uddrag.