Twitter statistik for Danmark

Overskrift.dk har vi nu fulgt udviklingen af den danske Twitter anvendelse siden efteråret 2008 og bl.a. omtalt i de årlige status ved udgangen af 2008 og 2009. I mellemtiden er antallet af danske Twitter brugere steget til over 20.000 så det er nu tid til en mere uddybende statistik.

Da der desuden er Twestival arrangementer i både København og Aalborg torsdag d. 25, marts, hvor Twitter-folket samles til charity og socialt samværd,er det et passende tidspunkt at gøre Twittersfære status.

Baggrund

Statistikken er baseret på tal fra Overskrift.dk, hvor vi aggregerer dansk online indhold via RSS feeds. I de sidste 1 1/2 år således også dansk twittere via RSS feeds. Søgerobotter er sat op til at finde danske twittere baseret på beskrivelse af sted (location) hvor brugerne ofte angiver sted som bynavn, Denmark eller lignende. Desuden søgerobotter som finder tweets med typisk danske ord.

Via en manuel proces efterfølgende verificeres om fundne twittere kan sandsynliggøres som danske.

I juni 2009 blev der udgivet en lignende rapport af firmaet Hubspot, som denne statistik  tager udgangspunkt i mht. grafer og statistiktyper.

Antal Twitter brugere

Som sagt er der nu mere end 20.000 danskere på Twitter. Som det ses tog tjenesten virkeligt fart i foråret 2009, omkring tidspunktet for den første Twestival og har siden vokset støt.

Udviklingen af antal danske twittere over tid

Aktivitet – antal indlæg

Der er rigtigt mange brugere som kun lige får oprettet deres Twitter konto og enten slet ikke får skrevet indlæg eller kun meget få indlæg. Hvis man f.eks. definerer inaktivitet ved færre end 10 opdateringer, er over halvdelen af alle danske twitter brugere altså inaktive, som det kan ses af denne graf:

Fordeling af antal tweets

Kun 3% af alle brugere har opdateret mere end 1000 gang, de såkaldte snakkehoveder.  Og af disse “talking heads” står de mest aktive 319 talking heads tilsammen for halvdelen af alle tweets lavet af samtlige 20.000 danske twittere, mao. de mest aktive 1,6% af alle danske twittere har stået for halvdelen af alle tweets!

Fordelingen af antal indlæg antager den efterhånden klassiske Long Tail fordeling, dvs. mange brugere med få indlæg (venstre side af grafen) mens der er færre og færre brugere med mange indlæg (gående mod højre del af grafen):

Fordelingen af antal indlæg

En anden visning af samme graf, hvor y-aksen, dvs. antal indlæg, er inddelt logaritmisk:

Fordeling af antal indlæg, logaritmisk

Interaktion – friend og followers

En af de elementer som gør Twitter forskellig fra andre sociale netværk, er det asymmetriske venne-forhold. På f.eks. Facebook er man i en gensidig relation med hinanden, således at begge parter skal acceptere før man bliver venner. På Twitter derimod kan man følge folk uden de nødvendigvis behøver følge igen. Jeg kan altså godt følge Lars Løkke uden han nødvendigvis gider følge mig tilbage.

Hos Twitter hedder det at følge nogle for friends, mens dem der følger dig kaldes for followers.

Som det kan forventes har kendte folk som regel langt flere followers end friends (altså flere som følger dem end de selv gider at følger). Gennemsnit-betragtningen er dog naturligvis omvendt: 65% af brugerne følger flere andre, end andre følger dem.

De to næste lagkage grafer viser fordelingen antal followers hhv. antal friends. Ca. halvdelen af alle brugere har altså kun under 10 followers hver, mens kun under 1% (de “populære”) har mere end 1000 followers:

For antal friends er det mest normalt at have mellem 10 og 100 friends man følger, mens det igen er usædvanligt at følge mere end 1000 friends (kun 0,8% gør det):

Fordelingen af antal followers og antal friends følger fordeling af antal indlæg i en “Long Tail” fordeling. Altså mange brugere med få friends (eller followers) (venstre side af grafen) som aftager til få brugere med mange friends (eller followers) (højre side). Grafen er ikke et udtryk for sammenhængen mellem antal followers og friends for samme bruger, snarere de to parametre vist på samme graf, som sammenligning. Bemærk igen anvendelse af logaritmisk y-akse:

Antal Friends og Followers

Hvornår twitters der

Nedenstående graf viser fordelingen af antal tweets hen over døgnet:

Tweets henover døgnet

Som det ses, er der altså stor aktivitet indenfor normal arbejdstid, endda med små dyk ved frokosttid og senere igen ved middagstid. Og så bliver der ellers gået til den om aftenen, der er det mest aktive tidspunkt på dagen. Måske den store aktivitet om aftenen hænger sammen med muligheden for at kommentere live tv udsendelser sammen gennem twitter, som X Factor hver fredag er et godt eksempel på. Her er der gang i snakken og dialogen ved anvendelse af #xfactordk tag’et og som det kan ses af nedenstående graf er der ca. 500 tweet indlæg hver fredag (aften) mens X Factor kører live på TV:

De mest populære tags i den danske del af Twittersfæren er også opsamlet over tid – for tiden er #xfactordk og #cphtwestival meget anvendte tags.

Hen over ugen er det da også netop fredag der er mestr aktivitet, mens aktiviteten er noget lavere i weekenden:

Brugerstatistik

I Twitter kan man give oplysninger om sig selv, og her har de danske twittere fordelt sig således:

  • 28% har angivet en URL – til deres egen hjemmeside, blog, virksomhed eller lign.
  • 33% har angivet en beskrivelse (description)
  • 57% har angivet en stedangivelse (location), oftest i form af tekst, f.eks. bynavn, Danmark
  • 71% har oploadet profilbillede
  • 77% har foretaget mindst ét tweet
  • 88% har mindst én follower
  • 92% følger mindst én anden (friends)

Opsummering

Senest har der været kommentarer om at Twitter ikke er så socialt igen når det kommet til stykket, f.eks. Barracuda rapporten citeret af bl.a. CNN og DR.dk. Tallene for den danske Twittersfære ser altså ud til at understøtte den udenlandske undersøgelse, bl.a.:

  • stor inaktivitet – over 50% inaktive konti
  • få twittere står for stor aktivitet
  • skæv fordeling af friends/followers – få antal “kendte” med stort antal followers.

Overskrift.dk: Twestival, DK twittere med fleste followers, Mest tweetende danskere


17 Comments

Comments are closed.