Tal på anvendelse af sociale medier i Danmark

Hos Overskrift.dk bliver vi ofte spurgt om tal for anvendelse, antal brugere og aktivitet for de forskellige sociale medier i Danmark.

Så nu er det på tide med en status igen.

I Overskrift.dk tilbyder vi monitorerings-tjenesten Overblik, så det er vigtigt løbende at monitorere både kilder og indhold fra danskere på sociale medier. Det indsamles fra en lang række forskellige sociale medier, men her er det altså danske tal fra de toneagivende sociale medier som blogs, Twitter og Facebook.

Blogs

På Overskrift.dk har vi fulgt og aggregeret danske blogs siden 2005. I august sidste år bloggede jeg lidt om antallet af aktive danske blogs, hvor det fremgik at selvom mange blogs har opstået og siden gået døde, er der ca. 74.000 danske blogs for tiden, og det antal har ikke ændret sig nævneværdigt. Dog er det kun ca. 24.000 af disse som har blogget indenfor den seneste måneds tid.

Antallet af danske blogs ligger altså rimeligt stabilt, måske med en svag stigning, idet der hele tiden oprettes nye – særligt mode og mad – blogs.

Twitter

Selvom Twitter i Danmark er en lilleput i forhold til Facebook, er Twitter i vældig vækst for tiden. I februar fulgte vi 125.000 danske Twitter profiler,  mens antallet nu er steget til over 150.000 profiler. Der er dog en del inaktivitet i profilerne, som det også kan ses de følgende grafer for hhv. antal tweets, antal followers og antal friends.

Fordelingerne følger meget godt 90-9-1 % reglen om aktivitet og engagement på nettet, hvor 90% af brugerne faktiske ikke deltager, men kun lytter og ser med, 9% som deltager og engagerer sig, mens kun 1% står for en stor del af indholdet og diskussionerne.

Antal tweets:

Antal-tweets

Grafen viser antallet af profiler som har tweetet et antal gange, svarende til inddelingen på x-aksen.

Der er kun 3 danske profiler som har tweetet mere end 100.000 tweets – tillykke til @Jonasmejdal, @Bieberdenmark og @annettexb – se i øvrigt oversigten over de mest tweetende danskere, talking heads (oversigten opdateres løbende). Som det også er set tidligere er det en meget lille del, ca. 1600 twittere (svarende til ca. 1.2% – og støtter dermed 1% reglen helt fint), som står for halvdelen af alle tweets.

I den anden ende er der ca. 43.000 profiler som aldrig har tweetet en eneste gang. og hvis man tage tager gruppen med som kun har tweetet mindre end 10 gange, udgør disse 2 grupper over 50% af brugerne, så der er altså en ret stor gruppe inaktive.

Antal followers:

Antal-followers

Grafen viser antallet af profiler med antal followers, svarende til inddelingen på x-aksen.

Igen en meget skæv fordeling med hovedvægten på mellem 0 og 100 followers, mens kun 205 danske twittere har mere end 10.000 followers, og en endnu mindre skare på kun 12 tweeps med mere end 100.000 followers – se i øvrigt oversigten med danskere med fleste followers – toppet af danske sportsfolk med international karrierer. Caroline Wozniacki således i en klasse helt for sig selv med snart 1/2 million followers – mon ikke hun når den milepæl indenfor en måneds tid?

Antal friends:

Antal-friends

Grafen viser antallet af profiler med antal friends svarende til inddelingen på x-aksen.

Grafer viser at normalen er at have mellem 10 og 100 friends som man selv følger. Der er desuden en Twitter regel som gør, at man højest selv kan følge 2.000 andre – eller 110% af antallet af sine followers – det højeste antal af disse gælder så. Har man således mindre en 2000 followers, kan man altså selv kun følge 200o andre tweeps.

Det er da også kun ca. 300 stk som har flere end 2.000 friends – hvor den danske design twitter og blogger @theinspiration ligger helt for sig selv i toppen med næsten 100.000 friends.

Der har også været sat spørgsmålstegn ved om Twitter i Danmark er i afmatning, bl.a. i en artikel i Berlingske “Danskerne gider ikke tweete“, som jeg også udtalte mig til. Det viste sig, at antallet af danske ny-tilmeldinger i december måned nåede et lavpunkt, men nu er ny-tilmeldinger oppe på samme niveau som før igen:

Twitter-nytilmeldinger-pr-mdr-med-mdr

Som det ses, var vintermånederne november, december og januar lidt usædvanlige, og antallet af ny danske twitter profiler er igen over 5.000 nye pr. måneder.

Klout

Klout er en tjeneste som forsøger at indikere hvor indflydelserig eller “vigtig” en online profil er, via et pointsystem mellem 0 og 100 point. Tidligere var benchmarken Justen Bieber der, som den eneste, havde en perfekt score på 100. Nu er systemet lavet om, så det nu er Obama som pt. topper listen med en Klout score på 98.

Der eksisterer andre lignende tjenester, men det virker som om Klout er den mest toneangiveende for tiden. Ideen er bl.a. at man nemt kan udpege hvem der er indflydelsesrige (indenfor et bestemt fag eller område), og særligt i USA anvender virksomheder Klout til at give folk med høj Klout-score særlige ‘perks’ f.eks. en gratis kop kaffe på cafeen, eller som det seneste eksempel, hvor American Airlines giver adgang til deres lufthavns-lounges for folk med en Klout score på over 55.

I Danmark er der vist ikke mange – hvis nogen – som tilbyder specielle frynsegoder til folk med høj Klout score. Her hos Overskrift.dk følger vi dog danske Klout scores, og følger således ca. 100.000 (af de 150.000 tweeps) hvor vi løbende henter opdaterede scores. For tiden kæmper Peter Schmeichel og Caroline Wozniacki om 1. pladsen omkring en score 85.

Top-Klout-DK

Du kan iøvrigt finde din egen Klout score – og dermed danske ranking – ved at indtaste dit Twitter-navn på Top-siden, eller ved at udskifte til dit Twitter-navn i URL’en, her angivet ved mit eget twitter-navn, @nitoen: http://overskrift.dk/twitter/score/nitoen

Facebook

Facebook er som bekendt en ret lukket platform, så det kan være svært at få relevante metrikker frem, men når man f.eks. opretter en annonce på Facebook, går man igennem nogle trin hvor man bl.a. kan vælge sin målgruppe (land, alder, køn, interesse etc). Her kan man pt. se at hvis man vil ramme en målgruppen på alle danskere på Facebook, nævnes et antal på næsten 3 millioner Facebook brugere!

FB-annoncering-DK

For en nærmere inddeling i køn og alder for danskere på Facebook, se f.eks. DRs social media ekspert Lars Damgaard Nielsens (@tafkal) blogpost Sådan er befolkningen fordelt.

Andre sociale medier

Der jo masser af andre platforme for sociale medier, f.eks Google+, LinkedIn, Foursquare, Instagram, Pinterest etc. I Overskrift.dk følger vi også indhold fra nogle danske brugere på disse platforme til brug for Overbliks-tjenesten, men vi kender ikke til præcise tal på hvor mange danskere der skulle være på disse platforme. Kender nogen til antallet af danskere på disse platforme?

Update: Abelone Glahn (@abeloneglahn) henviser til LinkedInsider som mener at antaller af danskere på LinkedIn er lige omkring 1 million:

LinkedIn-Antal-DK