Twitter slår rekord i Danmark med Emmelies vindersang

Ikke overraskende slog Twitter i Danmark rekord i går under det internationale Melodi Grand Prix. Det hjalp selvfølgelig en del at Emmelie de Forest så også ligefrem vandt!

Også sidste år var der dansk Twitter rekord under melodi grand prix’et, hvor danskerne med #escdk hasttag’et tweetede ca. 7.000 gange på de ca. 3 timer (2.300 TPH = Twets Pr. Hour).

I år blev der så tweetet mere end 13.000 gange på de 4 timer fra showet begyndte kl. 21 til 01.00 (3.250 TPH).

Nedenstående graf viser antallet af #escdk tweets fra danske brugere, samlet for hver 10. minut under udsendelsen.

 escdk-2013-3

Ud fra grafen kan man bl.a. se høj aktivitet under den danske sang, lav aktivitet under stemmeafgivningen og optælling, og endelig meget høj aktivitet da det stod klart at den danske sang vandt. På det tidspunkt løb der altså ca. 1.000 tweets afsted på 10 minutter (6.000 TPH).

For at kunne følge med under selve eventen havde vi på Overskrift.dk lavet en særlig #escdk side på http://overskrift.dk/escdk med live information så man kunne følge de seneste tweets, top danske tweeters, billeder fra Instagram etc. Nogle tweeps var mere aktive end andre:

escdk-2013-top-tweeters

Som sædvanlig en skæv fordeling med få der tweeter meget, og mange som tweeter lidt. I alt deltog 2.400 danske tweetere med #escdk tweets:

escdk-2013-alle-twittere

Det hjalp naturligvis også at Emmelie selv er ret aktiv på sociale medier, bl.a. på Twitter som @emmeliedeforest og på Instagram som hun flittigt opdaterede løbende under selve eventen, og hun nåede da også lige at takke på Twitter umiddelbart efter sejren:


Et tweet som nu er retweetet mere end 1.000 gange. Emmelie er da også hurtigt blevet meget populær på twitter, og som DR fortæller om i “Facebook og Twitter gik Emmelie-amok” gik det hurtigt med followers – hun har nu således over 16.000 followers.

Overskrift.dk leverer bla. Danmarks bedste sociale medie monitorerings tjeneste, Overblik.