Hvad deler og kommenterer vi mest på Facebook?

På de sociale medier deler vi i højere grad de historier, der taler til vores følelser og kommenterer oftest hvis vi øjner en mulighed for at vinde noget. Politik er derfor rykket tilbage og fylder meget lidt blandt historierne, der deles og kommenteres på. Spørgsmålet er så, hvad er det vi danskere via Facebook oftest deler og kommenterer på?

Hvad deler vi?

Kort sagt – ting der berører os. Graver vi os ned i top-10 for de seneste 7 dage, sidder nyhedsmedierne (DR Nyheder, TV Nyhederne, BT og Dagens.dk) på halvdelen af opslagene. Psykolog Svend Brink’s tale ifm. overrækkelsen af Rosenkjærprisen fra DR Nyheder blev delt mest.

– Vægten er tippet: Vi dyrker for meget fitness, wellness, happiness, selfishness. Hvad er der sket med selvopofrelsen?…

Posted by DR Nyheder on 27. oktober 2015

 

Derudover drejer historierne i top-10 sig om studerende, der har strejket, WHO’s baconadvarsel, Rasmus Seebach der sin sang til TV2’s Knæk Cancer event, fik en tidligere cancerpatient til at fælde en tåre, historien der opstiller en mobbesituation omkring en skolepige og ser på de voksnes reaktioner og en TV2-historie (med en lidt catchy overskrift), der citerer en overlæge for at anbefale mere sofa-tid til kvinder.

LANDSDÆKKENDE FARTKONTROL FRA 26. OKTOBERSelv om antallet af alvorlige færdselsulykker i Danmark er faldende, er der…

Posted by Politi on 23. oktober 2015

 

Delinger fra ikke-nyhedsmedier (3 stk.) føres af politiet, der varsler landsdækkende fartkontrol (2330 delinger), Andreas Bo’s billeder og opslag fra hans rejse til Zambia, hvori han bl.a. foreslår at værnepligten konverteres til “3. Verdens pligt” (pt. 1147 delinger) og sidst men ikke mindst et billede fra Danmarks Lærerforening, hvor regeringens nedskæringer på skoleområdet kritiseres (pt. 1126 delinger).

Hvad kommenterer vi?

Det fremgår altså tydeligt at danskerne kommenterer på de ting, der berører os og får os på barrikaderne, noget sjovt, pudsigt, og ikke mindst hvis vi kan vinde noget.

Test af farveblindhed kan faktisk også afsløre andre lidelser…

Posted by GANDHI – DR P3 on 27. oktober 2015

I top-10 ligger ikke mindre end 4 konkurrencer; 2 fra Club Matas en fra Arla og en fra Københavns Lufthavn, der alle opnåede stor opmærksomhed.

Derudover TV2-historien om 16-årige Ibrahim, der taler om medansvar hos ofre for voldtægt (pt. godt 2000 kommentarer), WHO’s bacon-advarsel (pt. ca. 1900 kommentarer), nye Emoji’s, radioprogrammet GANDHI’s humoristiske test af farveblindhed, en TV2-historie om Slagelse Kommunes udbud af opgaven “Kropsvask uden brug af vand” til kommunens ældre, og Røde Kors’ opdateringen om kirurgen Martin, der rejste fra Aalborg til Sydsudan.

Kan I huske Martin?Kirurgen fra Aalborg der i sidste måned rejste til Sydsudan med sin trompet i kufferten.Vi har…

Posted by Røde Kors on 24. oktober 2015

Kommentarer trækker naturligvis både i de brugere der er enige og uenige, hvor delingen af indhold i højere grad entydigt indikerer enighed.