Både ja- og nej-sigerne argumenterer for deres standpunkter online, men valget afgøres ikke ved at tælle #stemja og #stemnej forekomster på Twitter – slet ikke. Data peger på at Twitter for tiden mere anvendes som megafon for kampagnebudskaber end som en dialog-mulighed.
Overskrift har uddraget brugen af #stemja og #stemnej og analyseret afsenderne og modtagerne. Alle danske tweets siden midnat den 19. november deles op i 2 grupper: Rene #stemja tweets og rene #stemnej tweets, og afsenderne blev uddraget – altså dem der alene har brugt det ene hashtag, og dem der alene har brugt det andet hashtag. Ja-gruppen tæller 245 konti mens nej-gruppen består af 189 konti. For at skille tweets i dialog og rene uimodsagte kampagnebudskaber, identificeredes tweets afsendt fra den ene grupper, som omtaler brugere i den anden gruppe – f.eks. når Kristian Jensen skriver #stemja og omtaler Pernille Skipper i samme tweet.
17 tweets fra brugere på ja-siden omtaler/taler til brugere på nej-siden (fordelt på 11 originaltweets og 6 retweets) – her f.eks. Kristian Jensen til bl.a. Pernille Skipper:
Tak til @mfMorten og @PSkipperEL for debat og for Skippers ord: “der ikke er garanti for parallelaftaler” #stemJa pic.twitter.com/BMQdnuNfFw
— Kristian Jensen (@Kristian_Jensen) 26. november 2015
@SFpolitik @MargreteAuken #DKPOL #Stemnej #nejbetydernej pic.twitter.com/1CmtP9X4mF — Kirsten Birgit (@DenKorteKirsten) 25. november 2015
