Overskrift opruster med skarp marketingprofil

Overskrift har ansat Sarah Vangsgaard Winge, som tiltræder i stilling som ansvarlig for marketing. Hun kommer fra Københavns Universitet og har erfaring med strategisk online kommunikation.

Sarah Vangsgaard Winge tiltræder fra 1. april som marketingansvarlig hos Overskrift. Gennem målrettede kommunikationstiltag skal Sarah bidrage til, at Overskrift fortsætter sin positive udvikling. Hun kommer blandt andet til at arbejde med kampagner, branding, sociale medier, og så skal hun fortsætte med at arrangere Overskrifts populære morgenmøder, #Lytgodt. Hun har desuden et par studenter til at hjælpe sig.

Portrætfoto af Sarah Vangsgaard Winge ny marketingprofil
Sarah Vangsgaard Winge – ny marketingansvarlig i Overskrift

Sarah kommer fra Københavns Universitet, hvor hun har været ansat som webredaktør og social medie-ansvarlig. Hun er uddannet cand.ling.merc fra CBS og har specialiseret sig i digital kommunikation, sociale medier og influencer marketing.

Overskrift har specialiseret sig i danske digitale medier og med den kvalitative tilgang til overvågning, får kunderne ikke bare relevant indhold på dansk, men fra alle kilder med en dansk relation. Ambitionen er, at Overskrift skal være det foretrukne lytteværktøj for små og mellemstore danske virksomheder og organisationer.

I forhold til ansættelsen af Sarah Vangsgaard Winge som marketingansvarlig, siger stifter Stefan Bøgh-Andersen:
”Overskrift står i dag stærkt på markedet inden for lytteværktøjer, men vi har en masse nyt tiltag i pipelinen. Vi glæder os over at have fået Sarah med, og vi er sikre på, at Overskrift vil tage et stort skridt frem, fordi Sarah brænder for at skabe værdi og har en fantastisk energi.”

Sarah Vangsgaard Winge ser frem til at komme i gang med sit nye job:
”Jeg vil se frem til at sætte mit præg på både fremtidige kommunikationstiltag og events, og så glæder jeg mig til at fortsætte udviklingen af Overskrift sammen med mine nye kollegaer.”

Kontakt:
Stefan Bøgh-Andersen, stifter af Overskrift, 22 15 82 28, stefan@overskrift.dk, www.overskrift.dk