Derfor er overvågning af sociale medier vigtigt

Derfor skal du overvåge de sociale medier

Måske sidder du i en virksomhed, der allerede overvåger jeres egne sociale konti og er klar til at reagere hurtigt. Hvad enten det er med et like, en deling eller ved at svare på negative kommentarer, som en del af jeres overvågning af sociale medier. Så langt, så godt: I har styr på jeres egne kanaler. Men hvad med de kanaler, I ikke selv ejer?

2.7 mio. danskere er ifølge Danmarks Statistik tilknyttet en social netværkstjeneste. Platformene oversvømmes dagligt af et hav af nye samtaler og nyt indhold. Så hvis du ikke lytter med, er der med garanti nogle værdifulde samtaler, du går glip af.

Hvis du ikke allerede ved, hvorfor overvågning af sociale medier er vigtigt, eller hvis du har brug for inspiration til at blive endnu bedre, så har vi her skrevet en guide, der enten kan hjælpe dig med at komme i gang eller optimere din nuværende monitorering.

Fordele ved at overvåge sociale medier

Få indblik i din målgruppes holdninger

Ved at overvåge specifikke ord, kan du dykke helt ned i forbrugernes holdninger, når de snakker på de sociale medier. Du kan blandt andet finde ud af, hvad de synes om dine eller konkurrenternes produkter, samt hvilke udfordringer de synes der er ved at anvende dem. Måske er der noget med kundeservicen, de er utilfredse med. De erfaringer kan du så bruge til at forbedre dit produkt, service eller kommunikation.

Skab dialog

Hvis dit brand er på de sociale medier, er I sikkert villige til at gå i dialog med jeres målgruppe. Men hvis I ikke lytter med, går I helt sikkert glip af nogle værdifulde samtaler. Det ligger egentlig lidt i ordet, social, så hvorfor er I så ikke sociale? Ved at lytte med kan du finde de samtaler, hvor I er omtalt, og så vælge at gå i dialog, enten direkte i kommentaren eller ved at sende vedkommende en mail.

Spar tid

Hvor Søren skal du egentlig starte med at lede? Facebook alene havde over 260 mio. grupper i 2010 og med arbejdsuge på 37 timer, ja, så giver det sig selv, at du ikke har tid til at kigge alle kanaler igennem for at finde de relevante omtaler. Ved at abonnere på en lyttetjeneste kan du fokusere på det relevante, og kun få påmindelser over de samtaler, der giver mening for dig, så du ikke skal spilde tid på irrelevant indhold.

Tag kontrol med overvågning af sociale medier

Det er vigtigt at bevare et positivt brand image, hvis I vil bibeholde eller forbedre jeres position på markedet. Ved at overvåge sociale medier kan du få indblik i, hvad der siges om din virksomhed og dit produkt, og du kan bevare kontrollen over dit brands image.

Kom i forkøbet

Ved at lytte med kan du komme i forkøbet med eventuelle misforståelser eller forkerte historier. Det kan gå hurtigt, hvis der er nogen, der utilfredse, og ved at lytte med kan du holde dig orienteret om, hvad der rør sig på de sociale medier. På den måde kan du reagere hurtigt, så snart en potentiel shitstorm nærmer sig.

Ved overvågning af omtaler online kan du altså:

    • Få indblik i din målgruppes holdninger,
    • Skabe dialog med nuværende og potentielle kunder,
    • Spare tid og kun få overblik over relevante samtaler,
    • Tage kontrollen over jeres brand image og
    • Komme i forkøbet med eventuelle misforståelser eller forkerte historier.

Kom godt i gang med overvågning af sociale medier

1. Find et lytteværktøj, der passer til din virksomhed.

Der findes diverse monitoreringstjenester til forskellige behov. Hvilke behov har du? Vil du have overblik over danske eller internationale omtaler? Måske begge dele? Find det værktøj, der passer bedst til dig, så du får det bedste ud af det i forhold til overvågning af sociale medier.

2. Find de relevante samtaler.

Det er ikke alle samtaler, der vil være relevante for dig, og hvis du lytter med til for meget, risikerer du at bruge for meget tid og for mange ressourcer. Dette er især gældende, hvis dit produkt eller virksomhed har et generisk navn, der bruges i andre sammenhænge. Vær skarp på, hvilke ord, I vil overvåge, og evaluer søgetermerne løbende.

3. Læg en lyttestrategi.

Hvad vil I gøre med den data, I får ind? Hvem skal have ansvaret for at holde øje, og hvem skal reagere, hvis en potentiel shitstorm nærmer sig? Det kan være godt at lave nogle guidelines i forhold til de sociale og digitale kanaler, især hvis du arbejder i en større virksomhed, hvor flere medarbejdere arbejder med jeres eksterne kommunikation. Derudover skal du huske at ændre dine søgetermer, hvis I går i en anden retning, eller finder ud af, at I kan være endnu mere specifikke i jeres søgestrenge.

sådan kommer du igang med at overvåge de sociale medier


Vil du have inspiration til at komme igang med at overvåge dit brand, er du mere end velkommen til at kontakte os. Vi har hjulpet danske virksomheder med monitorering og overvågning af sociale medier siden 2007, og vi tilbyder det bedste lytteværktøj til de danske kanaler. Vil du igang med at overvåge de digitale og sociale kanaler, kan du prøve vores værktøj gratis i 14 dage her.

Prøv Overskrifts lytteværktøj gratis i 14 dage og overvåg de sociale medier