Igen i år har Overskrift foretaget en digital analyse af Folkemødet. De sidste par år er aktiviteten steget på de sociale medier, hvor Twitter fylder mest i statistikken. På Folkemødet 2017 sås dog en anderledes udvikling. Den digitale aktivitet er nemlig faldet i forhold til 2016.
Twitter er fortsat den mest anvendte platform
Twitter er fortsat det sociale medie, der aktiverer flest folkemøde-interesserede danskere. Dog var den samlede aktivitet i år lavere end sidste år. Sidste år blev der sendt 42.671 danske tweets i alt på Twitter, der nævner Folkemødet, hvor der i år kun var 23.003 indlæg i alt; Et fald på godt 46 %.
Færre #fmdk-tweets
Hashtagget #fmdk er også anvendt i mindre grad end sidste år, og aktivitetsniveauet er faktisk tilbage på samme niveau som i 2015. Under Folkemødet 2017 blev #fmdk anvendt 22.993 gange, hvor det sidste år blev brugt 35.111 gange. Det er et fald på 34,5 %.
Få Overskrifts analyse af Folkemødet 2017
Vil du vide mere? Overskrift har analyseret den digitale aktivitet under Folkemødet 2017, og den analyse kan blive din.
I analysen kan du blandt andet læse om:
- De mest anvendte sociale medier
- Udviklingen af den digitale aktivitet på årsbasis
- De mest omtalte emner
- Hvem der var mest aktive på de sociale medier
- Og meget mere.
Få den digitale analyse af Folkemødet ved at tilmelde dig Overskrifts nyhedsbrev.
Twitter konkurrence
Før Folkemødet afholdt vi en gættekonkurrence om, hvor mange #fmdk-tweets og retweets det ville blive til på årets Folkemøde. De sidste par år er aktiviteten under Folkemødet steget, hvilket gættene også bærer præg af. Kun to har gættet på et tal, der var lavere en sidste år, og størstedelen gættede altså på, at der ville komme flere tweets i år.
Anna Overlund vandt konkurrencen med et gæt på 24.387 – kun 6% fra det egentlige resultat.
Analyse af Folkemødet 2016
Sidste år toppede aktiviteten på de sociale medier. Det har vi analyseret her.