I månedens onsdagoverblik kan du læse mere om, hvordan fagforeningerne og arbejdsgiverne agerer online under de afsluttende overenskomstforhandlinger (under hashtagget #ok18). Det gælder forholdene for de godt 750.000 offentligt ansatte og deres arbejdsgivere de næste 3 år i stat, regioner og kommuner.
Her kan du læse, hvad der kan observeres online i Danmark lige nu. Sociale medier anvendes i udbredt grad af de faglige organisationer, mens arbejdsgiverne lader til at holde budskaberne tættere på kroppen.
Alle forbund anvender #OK18
Op mod afslutningen af forhandlingerne stiger omtalerne, og vi nærmer os (jf. LO’s tidlinie) – men tidsplanen skrider i disse dage.
Det altoverskyggende hashtag #ok18 fylder godt i landskabet i disse dage, men derudover skorter det ikke på anvendelsen af forskellige tags relateret til forhandlingerne, heriblandt #nokernOK #altforlidt og #samletstyrke.
Mest omtalte OK18-emner
En ordtælling af de mest anvendte ord i indlæg, der handler om overenskomstforhandlingerne, placerer lærerne højt oppe i interessehierarkiet.
Det er ikke helt tilfældigt, da netop lærernes arbejdstid igen er i spil efter sidste forhandling. Ordlisten omfatter også dkpol og sophieloehde, begge relateret til aktivitet og omtaler på Twitter, der da også er leverandør af næsten 80% af indlæggene om netop overenskomstforhandlingerne.
Hvert hashtag sin historie
Af de mest anvendte fylder #nokernOK og #samletstyrke en del hele sidste måned, men hen over weekenden lanceredes FOA-kampagnen #altforlidt, med henvisning til, at det økonomiske opsving bør medføre bedre løn til medlemmerne.
Hashtags som #samletstyrke og #skuldervedskulder fortæller historien om at fagforbundene har aftalt at stå sammen i højere grad end ved sidste overenskomstforhandling.
Hvem siger mest?
Det er selvfølgelig ikke en konkurrence om at larme så meget som muligt, men interessant at følge hvem der forsøger at lægge det stærkeste digitale tryk på sine budskaber relateret til forhandlingerne. Derfor er det relevant at se på de mest aktive #ok18-tweeps:
Det mest retweetede #ok18-tweet indtil videre kommer fra FTF’s Bente Sorgengrey:
Vel har de ej – de har markeret at de står sammen, det kaldes #solidaritet #ok18 #dkpol https://t.co/uYQ621KELE
— Bente Sorgenfrey FTF (@bentesorgenfrey) 20. februar 2018
og FOA’s Dennis Kristensen:
Det blev kun til fire timer i KL-huset i dag om #OK18. KL kan alligevel ikke forhandle udenom @sophieloehde, så nu er vi løbet tør for emner og må tage hjem indtil videre. Meget mærkeligt firma. 🙂 #dkpol https://t.co/pBlqLNOIiU
— Dennis Kristensen (@DennisFOA) 17. februar 2018
Enkelte faggrupper kaster også deres egne hashtags i “gryden”, men de nyder helt naturligt ikke den samme udbredelse som de større og mere generiske. Eksempler herpå er #sejsygeplejerske og #godskole.
Konflikt eller ej?
Forhandlingerne skal være afsluttet den 28. februar. Det er nemlig varslingsfristen for en evt. konflikt, som kan træde i kraft 1. april, hvor den tidligere overenskomst udløber.
Ovenstående tal er udtrukket ved hjælp af Overskrift’s lyttetjeneste. Vil du selv analysere videre eller forsøge dig med at grave ned i dit eget interesseområde, kan du prøve Overskrift gratis i 14 dage her.
Pingback:Hvem engagerer danskerne bedst før strejke og lockout?