Bliv godt klædt på til den digitale samtale på Folkemødet

foto: (cc) News Oresund

Som det efterhånden er blevet tradition, inviterede Overskrift igen 3 gode kunder til at give inspiration på et morgenmøde om hvordan man rammer sine vigtige stakeholders med social og digital kommunikation på folkemødet.

Denne gang var det tre garvede Folkemøde-deltagere som gavmildt delte ud af deres erfaringer for at bryde igennem den digitale lydmur og få succes med sin online kommunikation på Folkemødet: Sebastian Feirup fra Autobranchen, Margit Shabanzadeh fra LO samt Lars Friis Farsøe fra Plastindustrien.

Det er meget svært at bryde igennem online-støjmuren på Folkemødet og udbrede sine budskaber, holdninger, events osv. når så mange organisationer og mennesker er i gang over de få dage på Bornholm. Det bliver heller ikke nemmere af at alle gerne vil kommunikere lige deres eget meget vigtige budskab – men det sker altså i et online miljø med bl.a. over 30.000 tweets over dagene.

En af hovedpointerne fra alle tre oplægsholdere er da også, at online kommunikationen må varetages både før, under og efter selve Folkemødet. Faktisk kan det være en god ide at gemme nogle gode nyheder til før eller efter Folkemødet, så det ikke drukner i alt det content som fylder sociale medier og presse i dagene. Så hellere producere færre opslag med højere kvalitet end en lind strøm af opslag, i håbet om at et eller to bliver set.

Forberedelse, forberedelse, forberedelse

Sebastian Feirup fra Autobranchen anbefaler at det indhold man alligevel gerne vil have ud under Folkemødet skal planlægges og forberedes så godt som overhovedet muligt. Det gælder infografikker, billeder, tal, tekster, godkendte citater fra egen organisation og andre. Man kan ikke forvente at kunne producere det på selve folkemødet. Lars Friis Farsøe fra Plastindustrien har klappet et planlagt ”statement” fra direktøren af, så når direktøren åbner et debatmøde med netop det statement er det bare at tage et foto og det hele er klar til et tweet eller opslag på Facebook.

Hos LO har de en lidt anden – og måske mere low-key – tilgang, hvor Margit Shabanzadeh fortæller at man for hele Folkemødet kun har to hovedområder man vil fokusere på, og at man ikke på forhånd har planlagt indhold til publicering. Man må være modig og turde håbe og vente på den helt rigtige situation – en borger som stiller det helt rigtige spørgsmål, den personlige historie, en politisk med- eller modspiller som kommer med lige den sound-bite som spiller ind i sin overordnede strategi. Det kræver is i maven, men er man opsøgende dukker der altid cases frem.

Digital kommunikation på folkemødet – til dine målgrupper

Det er også vigtigt at tænke på hvem man kommunikerer til under folkemødet – hvem er ens målgruppe og interessenter. Udover  politikere, beslutningstagere, presse, borgere er der jo også egne medlemmer man skal tilgodese og kommunikere. Og det har de tre medlemsorganisationer også holdninger til, for det er jo deres medlemmer – hvadenten det er virksomheder, eller personer – som betaler for at kunne sende en række deltagere flere dage til Bornholm, så der bliver helt naturligt spurgt ind til ”what’s in it for me?”

Margit fra LO fortalte om en case for nogle år siden hvor man havde lavet et opslag på Facebook om de to formænd fra LO og FTF, og hvor eneste reaktion var ”Hvorfor bruger I vores penge på øen?” LO har siden valgt en strategi med udelukkende at fokusere på de faglige debatter og historier med personlige vinkler istedet for udenoms-hygge-med-øl-i-solen-billeder – og med Facebook ”dark posts” når de ud til de interesserede og ikke til alle medlemmerne.

Plastindustrien har dog også haft succes med et mere ikke-fagligt opslag: efter en lang dag var det tid til afslapning på en plastgynge, naturligvis produceret af en af medlemsvirksomhederne. I et meget lille afsnit bagerst i billedet var der også et (plast) nedløbsrør, som en anden medlemsvirksomhed stolt kommenterede var produceret af dem! Så man ved aldrig hvor langt ud og hvordan ens indhold bliver interageret med!

Kanaler

Anvendelsen af særligt Facebook og Twitter er blevet professionaliseret over årene og oplægsholderene havde klare holdninger til hvad, hvor meget, og hvornår der skal laves opslag til de to kanaler. Twitter er jo virkelig hovedkanalen for alle deltagerne i Allinge. Det er her man kan netværke, ride med på andre tweets og give dem et twist med hashtags osv, men med den store Twitter-strøm under dagene er de tre oplægsholdere meget enige i: Kvalitet frem for kvantitet – hellere gode indlæg end en masse ”live-tweets” som alligevel drukner i strømmen. Og husk nu billeder på alle tweets. Det øger interaktionen markant.

Facebook er mere til de personlige nære historier og cases som kan gå viralt her, særligt også video-indslag. Med Facebooks svært gennemskuelige algortime, har flere efterhånden også haft succes med at anvende annoncekroner på udvalgte Tweets i stedet.

Og så er det jo alle de gode gamle Folkemøde klassikere …

News-jacking: Når andre tweeter om beslægtede emner, kan man jo nemt deltage i online debatten eller ligefrem dreje den over mod ens egne kæphest, ved at påpege kommende events om netop det.

Monitorering: Anvend monitorerings- og lytte-værktøjer, så man har fingeren på pulsen om alle de andre relevante online samtaler og debatter. Man kan derefter beslutte at retweet’e, gå i dialog, uddybe holdninger og fakta, vedligeholde netværk etc.

Særlige events og gimmicks: Der skal noget specielt til for at stikke ud fra eller debatterne. Som Autobranchen, der for nogle år siden tog en hel bil med, farvelagt for at fremvise hvor stor en del af prisen der består af afgifter. Det var et stort hit at få folk til at tage selfies med bilen, og der blev velvilligt delt billeder med #bilfie tagget. Det var dog så stor en logistisk opgave at man de følgende år nøjedes med at medbringe en stor bil-planche i stedet selve bilen.

Video: Det er nemmere og nemmere at lave video – ikke nødvendigvis lange live optagelser af panel-debatter, men bare små sound bites fra deltagerne og besøgende i Allinge. Folk vil gerne stille op og det er spændende for alle andre som ikke deltager på øen for at få en visuel oplevelse også.

Teknik: Husk dog altid at have teknikken i orden: for video SKAL lyden optages med (semi-)professionelt udstyr da skrattende mobil-optagelsen ikke er til at holde ud. Og til sidst: gå aldrig ned på udstyr og ha’ altid mindst to batteri power-banks med ekstra strøm ved hånden!

Indlægget er skrevet på baggrund af de tre oplæg ved Overskrift morgenmødet d. 15. juni 2018. Følg med i nyt indhold og indbydelser til kommenede morgenmøder ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Du kan læse mere om hvad Overskrift online og social medie-monitoreringstjenesten kan levere af værdi for dig, hvor der også er mulighed for at afprøve tjenesten i en gratis og uforpligtende 14-dages prøveperiode.

Relaterede indlæg:

Kræftens Bekæmpelses digitale strategi for Folkemødet 2017 Folkemødet 2018: Bryd igennem lydmuren med din digitale kommunikation Bliv præmisleverandør på dine nøgleord Sundhed og børn, sommer og sol på Folkemødet 2018