De vigtigste temaer for folketingsvalget 2019

Man kan kun gætte på hvornår folketingsvalget udskrives. Til gengæld er det forholdsvis let at måle aktiviteten omkring de forventede temaer for valgkampen. Klima fylder meget og EU ganske lidt.

DR har identificeret 5 emner, som kan forventes at blive diskuteret i valgkampen:

  1. Indvandring, flygtninge og integration
  2. Folkesundhed
  3. Klima
  4. Pensionsalder og arbejdskraft
  5. Danmarks medlemskab af EU

Det er store emner, og typisk vil søgninger på et af disse søgeord alene kaste flere hundrede eller tusinde resultater af sig pr. dag. Det begynder at blive interessant, hvis man undersøger hvilke ord det benyttes mest og undersøger mønstrene om hvem og hvor mange der er mest aktive.

En vigtig pointe er, at vi i tidligere valgkampe har kunnet måle at den største del af aktiviteten kommer fra partierne selv – altså kandidaterne og de menige partisoldater, som er blevet tilskyndet til at dele og like’e for at sprede budskaberne så meget som muligt.

For de seneste 14 dage danner aktivitetskurverne nogle små hop – weekenderne er stille, mens det stadig er mandag til fredag at de fleste samtaler flyder.

Antal omtaler pr. dag over 14 dage.
Online, taler vi stort set ikke om EU, mens klima fylder mest

Det er klima, indvandring og sundhed, der fylder mest på tværs af online medier. Sundhed plejer også at være et fremtrædende emne under folkemødet på Bornholm, så det er ikke overraskende at det også flyder resten af året.

Klima fylder mest

Emnet klima og miljø er da også meget bredt, da søgninger om dette både vil handle om hele jordens klima, men også om lokale miljø og klimatiltag – eksempelvis helt ned til samtaler om den enkelte bolig og eksempelvis affald.

Graver vi ned i samtalerne om det mest aktive: klima og miljø, fordeler antallet af omtaler sig således på tværs af kildetyperne for de sidste 14 dage:

Websites dækker over alle web-kilder (som ikke er blogs). For sociale mediers vedkommende er Twitter og Facebook altså bærende for mange af samtalerne om klima. Som visuelt medie, står Instagram for en forholdsvis lille andel, ligesom evt. diskussioner og kommentarer til et opslag på Instagram ikke afstedkommer et nyt opslag (som det f.eks. sker på Twitter, hvor hvert svar eller kommentar er et nyt tweet).

Tæller vi hvilke ord der anvendes mest i indlæg om klima for de sidste 14 dage, er Danmark, Miljø og Kommuner med i toppen, men også energi, co2 og miljø er i spil.


Ovenstående tal er udtrukket ved hjælp af Overskrift’s lyttetjeneste. Vil du selv analysere videre eller forsøge dig med at grave ned i dit eget interesseområde, kan du prøve Overskrift gratis i 14 dage her.