Overenskomst­forhandlinger som mærkesag

Mål din mærkesag. Du kan blive klog på hvem dine mod- og medspillere er og hvad deres vinkel er, ved at lytte til dem når de taler om din mærkesag.

Før jul offentliggjorde danmarks nye SVM-regering et forslag om at afskaffe Store Bededag, for at kunne financiere landets forpligtelser overfor NATO. Faglige organisationer mener ikke at den beslutning ikke kan foretages udenom arbejdsmarkedets parter.

OK23 - bededag
Overskrift søgning: Antal omtaler af overenskomstforhandlinger og Store Bededag pr. dag

Måler man på antal omtaler af overenskomstforhandlinger der også nævner Store Bededag for de sidste 30 dage, fordeler omtalerne sig i 2 perioder: før og efter jul. Nærmest oplagt, var det daglige antal omtaler lavere i december, da overenskomstforhandlingerne endnu ikke var begyndt. I juledagene var der stille på tværs af de fleste medier, men efter nytår steg aktiviteten ganske naturligt, da forhandlingerne begyndte den 4. januar. Forslaget om nedlæggelse af helligdagen blev altså sat i forbindelse med overenskomstforhandlingerne allerede da det blev fremlagt.

Listen af mest anvendte ord i omtalerne for de 2 perioder er nogenlunde ens, med en enkelt nuance-forskel. Da regeringen offentliggjorde forslaget viser tallene at ordene “kompensation” og “løn” blev brugt i mange indlæg – var der usikkerhed om man ville blive aflønnet for den ekstra arbejdsdag? I perioden efter nytår er ingen af de 2 ord på top-10-listen over de mest anvendte. Til gengæld er “den danske model” pludselig med på listen over mest anvendte ord og vendinger.

Derudover kom hovedparten af omtalerne før forhandlingsstart fra traditionelle medier. Interesseorganisationerne er på banen nu hvor forhandlingerne er gået i gang. I perioden efter nytår fylder andelen af tweets nu lige så meget som omtaler fra traditionelle medier. Når andelen af tweets nærmer sig eller overstiger antallet af indlæg fra traditionelle medier, er det typisk et tegn på at interessenter gerne vil have ørenlyd og skabe et politisk tryk.

Metoden

Med en Overskrift-konto oprettede vi en søgning på overenskomstforhandlinger (herunder OK23, der anvendes som hashtag og almindelig forkortelse), som også nævner ord som helligdag og bededag med forskellige endelser. Aktiviteten for de sidste 3 måneder beregnes og kan analyseres som herover.

Prøv selv – gratis og uforpligtende i 14 dage

Har du selv en mærkesag at følge (politisk, faglig eller kommerciel), kan du identificere dine interessenter og deres vinkel, ved at begynde at følge omtalerne systematisk.

Prøv selv gratis og uforpligtende i 14 dage – klik her