En alarm der giver ro i maven

Alarm-muligheden i Overskrift tjenesten fortæller dig at du bør være opmærksom fordi en potentiel shitstorm, intensivering af omtaler af dine mærkesager eller interesseområder er på vej. Du får hermed ekstra tid til at forberede jeres respons, så I fremstår forberedte når spørgsmålene melder sig på jeres egne kanaler, forskellige sociale platforme eller fra journalister.

Alarmen via Overskrift-tjenesten har givet ro i maven til mange kommunikationsansvarlig rundt omkring i de danske organisationer. Tidligere havde du måske tid til at forberede dig helt indtil morgenaviserne var uddelt, men som bekendt rejser og vokser historier en del hurtigere i 2023. Hvert minut uden forberedelse kan være kritisk.

Læs her hvordan du kan få glæde af alarmfunktionen i Overskrift og hvordan den virker i detaljer.

Hvorfor giver en alarm overhovedet mening?

Du registrerer dine interesser som søgetermer og får hver morgen en mail-rapport med alle omtaler der matcher. Det kan enten være som et enkelt søgeord, f.eks. et brand du arbejder med, en konkurrent eller mærkesag. Det kan også være en længere søgeterm, som inkluderer en række ord og termer, der skal findes i en interessant artikel eller post, minus en række stop-ord du ved gør indholdet uinteressant for dig.

Vil du f.eks. gerne underrettes om alle omtaler af Irma, opretter du en søgning a la: 

irma* -coop

Prøv selv søgningen her

Du får dermed løbende alle danske omtaler af ordet Irma (med en vilkårlig endelse), medmindre Coop også er nævnt i samme opslag. Normalt ligger niveauet af resultater for denne søgning under eller omkring 30 opslag pr. dag, men den 31. januar 2023 annoncerede Coop at Irma lukker, hvilket ikke gik ubemærket hen, hverken i online medier eller på sociale medier.

Omtaler af Irma uden Coop
Antallet af omtaler for en periode på 4 uger

Som det fremgår af aktivitetskurven herover, steg antallet af omtaler betragteligt den 31. januar. Antallet af omtaler stiger som regel når en debat tager fart eller en shitstorm er på vej. Står du for et brand eller en mærkesag, vil du altså kunne få en melding tidligt og dermed mulighed for at forberede et modsvar på en kritik eller debat-præmis, som du ellers ikke ville vide noget om.

Hvornår bliver der sendt en alarm?

Hvert kvarter sammenligner Overskrift dagens aktivitetsniveau for alle overvågninger op imod gennemsnitsniveauet for de seneste 30 dage. Derudover skal en række andre kriterier være opfyldt før der udsendes en alarm. Bl.a. skal antallet af omtaler i dag være mere end 100% højere end dagen før, og der skal mindst findes 10 hits på dagen. Således skal aktiviteten både stige på kort og lang sigt, før du vil blive forstyrret af en alarm.

Hvordan modtager jeg alarmen?

For hver af dine overvågninger har du mulighed for at vælge hvilke af dine interessenter der skal modtage en alarm. Interessenter modtager udelukkende alarmer for overvågninger de er tilmeldt at modtage resultater for (det kan du også læse lidt om på LinkedIn). Alarmer kan udsendes pr. sms og/eller e-mail.


Eksempel på en alarm SMS udsendt på dagen hvor det blev meldt ud at Irma lukker. 

Alarm SMS’en angiver hvor mange indlæg der er fundet i dag indtil videre og hvor mange indlæg der findes på en gennemsnitsdag. Derudover et link direkte til overvågningen på Overskrift dashboardet, så du kan se de seneste resultater med det samme og danne dig et hurtigt overblik over, om du skal gøre mere ved sagen lige nu. Ligeledes kan du vælge at få alarmer tilsendt pr. mail, hvor du får oplistet alle dagens omtaler og på den måde hurtigt kan scrolle igennem de nyeste resultater.

Som regel ved de fleste på forhånd at en shitstorm er på vej mod dem, men det er ikke altid tilfældet. Nogen gange vender en shitstorm også tilbage i 2. og 3. bølge og her kan timingen være mindre forudsigelig. Det kan f.eks. være et stykke tid efter at historien har ramt mainstream medier og det er også set at en profileret person finder en ny vinkel i et let delbart format på sociale medier.

Endelig er det vigtigt at understrege: En alarm betyder ikke altid at en shitstorm (eller lovestorm) er på vej. Den kan også bare være et tegn på at den kampagne du har sat i søen samme morgen, er præcis så effektiv som du håbede den ville være.

Prøv selv

Det er gratis og fuldstændig uforpligtende at skrive sig op til en 14 dages prøveperiode. Vi følger dine resultater og kommer løbende med gode råd undervejs. Skriv dig op til en prøveperiode og start nu