Nye Blogs: Frank Esmann om Mads Brüggers og Nordkorea

Navnkyndige Frank Esmann begyndte i sidste uge at blogge for/på Nyhedsavisen – og hvilken begyndelse!

Frank Esmann

I første indlæg langer Frank Esmann således kraftigt ud efter Mads Brügger, tilrettelæggeren af tv-udsendelsen “Det røde kapel”, som vises på TV til december og handler om “en dansk kommunistisk teatergruppe på kulturudveksling i Nordkorea”. I virkeligheden er det et par komikere som forsøger at afdække forholdene i Nordkorea. Ifølge de første TV-spots og adskillige artikler i både Information og Politiken blev det til en rimelig bizar oplevelse.

Frank Esmann mener dog bl.a. det er problematisk at rejse ind i Nordkorea under falsk påskud og frygter for de nordkoreanere som lod sig ‘fuppe’.

Det er blevet til en længere indlæg, hvor også Geir Helgesen, instituttet for asienstudier ved KU, inddrages idet han før afrejsen gav sparring til Mads Brügger om forholdene i Nordkorea. Også Geir Helgesen føler sig ‘snydt’.

Da det heldigvis er en blog, har Mads Brügger da også kommenteret på indlægget, hvor han bla. frabeder sig “din patroniserende tone” og ellers argumenterer fint. Ligeledes har andre også kommenteret, ofte til støtte for Mads Brügger, som mener han ikke skal lade sig “tryne af de høje hellige herrer”.

Diskussionen er sikkert ikke færdig – og Frank Esmann har da også svaret tilbage – det er ikke kedeligt.