I den forgangne weekend skiftede Overskrift webhost. Vi fik fire gange så meget kraft for den halve pris, så bestlutningen om flytningen var en no-brainer. Vi håber du kan mærke at der er kommet lidt flere hestekræfter under motorhjelmen.
Desuden har den øgede mængde ressourcer gjort det muligt for os at indføre en lille forbedring; Tidligere indekserede Overskrift.dk ikke ord på mindre end 3 bogstaver. Denne begrænsning er nu væk, og ord på 2 bogstaver tages nu også i betragtning i søgninger.
For nogen har det også betydet at de pludselig har fået en masse nye hits på deres søgeordsovervågning. Overvåger du f.eks. omtaler af specifikke domænenavne mitdomæne.dk, opfattes dette som to ord adskilt af punktum, hvis du ikke anvender anførselstegn omkring – “mitdomæne.dk”. Det har betydet at sådanne søgninger pludselig er begyndt at returnere en masse irrelevante links til indlæg, som matcher fordi indlægget indholder ordet dk. Tak til Boris Boll-Johansen fra Klørkonge som tippede os om sideeffekten ved den ny indeksering.
Vi har tilføjet anførselstegn til alle brugersøgninger, der har været ramt af .dk-problemet, så alle søgninger a’la domæne.dk er nu rettet til “domæne.dk”.
Se iøvrigt FAQ’en for mere information om avancerede søgemuligheder, eller opret din konto i dag.