Vækkeur

Tag det i opløbet: Ny alarmfunktion hos Overskrift

Ny alarmfunktion sikrer dig at kurven ikke stikker af, før du når at opdage, at der er en storm under optræk på nettet. Jens Ulrik Lange fortæller om baggrunden for den nye alarm og hvad du kan bruge den til.

Screenshot af e-mail der viser en alarm for monitorering af VestagerAlarmen kan sættes op på både sms og e-mail, og den reagerer ved at sende en besked til din telefon eller en email, når der er en usædvanlig stigning i aktivitet på et søgeord.

”Det har været afgørende for os at finde frem til den rigtige balance; der må ikke blive sendt for mange irrelevante alarmer ud, men kunderne skal stadig kunne føle sig fuldstændig sikre på, at der bliver reageret når der faktisk er noget i gære”, siger Jens Ulrik Lange, udvikler og projektleder hos Overskrift

Udrulning
Filteret har været under udvikling i en længere periode, hvor det er blevet testet grundigt i samarbejde med en stor offentlig samarbejdspartner.

”Den nye alarm er kommet til, fordi der efterhånden er en del kunder der har efterspurgt et system, der kan varsle dem, når der er noget under optræk”, siger Jens Ulrik Lange.

Så snart en søgeterm viser ekstraordinær aktivitet sendes en mail.
Så snart en søgeterm viser ekstraordinær aktivitet sendes en sms og/eller mail.

”Hvordan filteret præcist fungerer er en lang historie med en del matematiske udregninger, men kort sagt så sammenligner vi med aktiviteten en måned tilbage, aktiviteten i går og den gennemsnitlige aktivitet”.

Det betyder i praksis, at hver alarm er tilpasset til den individuelle søgeterm, og at et meget brugt søgeord skal stige mere end et lidt brugt, for at det udløser en sms eller email.

Information i real-time
”Det nye i det her er, at du får beskeden i real-time – det er altså helt forskelligt fra den mail, som alle kunder får om morgenen. Det er ikke en opsamling, men et nålestik, der fortæller dig at der er noget, det kan være værd at kigge på med det samme”, siger Jens Ulrik Lange.

Man modtager maksimalt en alarm per søgeterm per dag, så hvis to af dine ti søgetermer trender i løbet af en dag, modtager du altså to alarmer.

”I praksis gør alarmen vores arbejde nemmere, fordi vi ikke behøver overvåge alle vores kunders søgetermer i døgndrift. Det betyder at vi kan reagere hurtigt, hvis der pludselig er en stor stigning i omtale, og det giver os mulighed for at tage en potentiel situation i opløbet”, siger Tine Schjødt, community manager hos Untold.

Telefonnummer og/eller mail adresser hvortil alarmer skal sendes, sættes op under Indstillinger->Alarmindstillinger
Telefonnummer og/eller mail adresser hvortil alarmer skal sendes, sættes op under Indstillinger->Alarmindstillinger

Kom i gang:
Log ind på din konto på Overskrift.dk.
• Klik på profilen i øverste højre hjørne Indstillinger
• Klik på Alarmindstillinger
• Sæt flueben ved ”Slå alarmer til” og tast telefonnummer eller emailadresse (skriv dit telefonnummer således: +4510203040)
• Tryk på Gem.

Hvis du ikke allerede er kunde, kan du prøve Overblik helt gratis i 14 dage her.