Nyere partier omtales mere positivt

Statsministerkandidaterne scorer lavest, når man måler på holdningen i online-omtalerne siden valget blev udskrevet. I samarbejde med Sociallytic, har Overskrift analyseret alle danske online-omtaler, siden valgkampens start, i en såkaldt sentiment-analyse.

På plus-siden

Sorteres efter positive omtaler (den grøne andel), “fører” Anders Samuelsen, der altså er omtalt mere i positive indlæg, end i negative indlæg.

Sentiment sorteret efter andel af positive omtaler
Sentiment sorteret efter andel af positive omtaler

Statsministerkandidaterne har flest omtaler, men andelen af positive indlæg er lavest.

På den anden side..

Sorteres listen efter andel af negative omtaler istedet, har Kristian Thulesen Dahl færrest negative omtaler, mens Stig Grenov nævnest oftere i negative omtaler. Det skal siges at der i alt er fundet og analyseret kun 142 indlæg, der omtaler Stig Grenov eller 1,1 % af det samlede antal omtaler.

Sentiment negative omtaler
Sentiment af omtaler sorteret efter negative omtaler

Metoden

I analysen læser et program alle ord og sammenhænge i en tekst, og giver den en score for om tonen i indlægget er positiv eller negativ. Holdt op imod antallet af omtaler for partilederen ialt for samme periode, giver det en procentsats af positive, neutrale og negative omtaler. Analysen er gennemført over 12.365 online-omtaler siden valgets udskrivelse ud fra nedenstående nøgletal. Omtalerne er hentet på tværs af danske kilder som websites, diskussionsfora og nyhedskilder, men også i stort omfang fra sociale medier som Facebook, Instagram og Twitter.

Antal omtalerAntal i %
Helle Thorning461637,3
Lars Løkke303624,6
Johanne Schmidt-Nielsen9717,9
Uffe Elbæk8146,6
Pia Olsen Dyhr6124,9
Morten Østergaard6114,9
Søren Pape5574,5
Kristian Thulesen5284,3
Anders Samuelsen4783,9
Stig Grenov1421,1

Flere politikere kan godt være nævnt i det samme indlæg, og dermed tæller indlægget en gang for hver person, der er omtalt. Det er vigtig at notere, at der alene er tale om omtaler hvor personen bliver nævnt – og altså ikke omtaler hvor personen nødvendigvis er afsender eller det centrale emne for samtalen. Desuden kan et indlæg i sig selv være negativt i sprogbrug, men modtages positivt af nogle modtagere – eller omvendt. Ligeledes kan ironi være svært at identificere, men metoden Sociallytic anvender, rammer typisk rigtigt i 85-90% af tilfældene.

Læs mere om Sociallytic og sentiment analyse

Læse mere om Overskrift’s lyttetjeneste