Jeg har lige opdaget en ny weblog på adressen naserkhader.dk, og ville egentlig tro at det er her Ny Alliance politikeren Nasar Khader skriver sin blog. Men nej, det er det ikke.
Det er snarere en slags hade-blog, hvor en nogenlunde anonym blogger indsamler citater og andet om Naser Khader i et forsøg på at sætte ham i et dårligt lys? Taglinen er “Alle de ting, han helst vil glemme”.
Den rigtige Naser Khader anvender webadressen khader.dk, hvor han dog ikke blogger, og siden stiftelsen af Ny Alliance i maj, er det nok også snarere på NyAlliance.dk man skal finde ham i disse dage. Om den rigtige Naser Khader er klar over at hans navn er blevet hijacket på Internettet ved jeg ikke, og det er jo også et spørgsmål om han vil bruge tid og kræfter på at få “sit navn” tilbage. Man kan også forestille sig, at det måske vil give negativ omtale hvis en politiker begynder på den slags juridiske web-kampe?
Kan DU se forskel på disse to websites?
“Hijack”-bloggeren er dog ikke helt anonym, og ved opslag i DK-Hostmaster kan man se at web-adressen er blevet registeret d. 18. juni 2007 af en “Jidoka” fra Braband.
En søgning på Google viser også, at webadressen ikke er så udbredt endnu: ud over sitet selv og et enkelt andet site, er det kun Overskrift.dk som har fundet sitet.
Og husk, du læste det først her på Overskrift.dk
Søg i blogosfæren på Overskrift.dk: Naser Khader, naserkhader.dk, Ny Alliance.
René
9. august 2007Der gik vist lidt ekstrablad i overskriften, Stefan 🙂
Meget mærkeligt, at Naser Khader ikke selv har valgt at købe domænet. Manden bag hjemmesiden lader i øvrigt til at være Henrik Ræder Clausen, som også er medlem af bestyrelsen i “Foreningen Dansk Kultur“, som eksisterer “til fremme af dansk kultur, demokrati, sprog, historie, bygningskunst og den danske sang, til værn om Grundloven af 1953 og de værdier, der udspringer af den kristne kulturarv”. Så er det jo selvfølgelig også noget griseri (undskyld), at en muslim tillader sig at være populær…
Stefan
9. august 2007Ja, René, jeg lod mig rive med af dette “scoop” af en historie og gik lidt overbord i overskriften, sorry, kunne ikke lade være 😉
Dorte Toft har også taget fat i historien og skrevet om den:
http://it-bizzen.blogspot.com/2007/08/naser-khaders-navn-brugt-til-angrebs.html
en god nuanceret historie om ikke kun “hijack”-delen, men også det fornuftige i at skule tilbage i tiden for at se hvordan holdninger ændrer sig over tid – og af hvilke grunde.
Når det er sagt, synes jeg også det er noget kujon-agtigt på den måde at lukrere på en anden mands (domæne-)navn. Men om det decideret er ulovligt, er jeg ikke klar over
Pingback:» Khader angribes i blogland - Dansk Politik
Arild
10. august 2007Hijacket!? Altså ligesom sproget?
Jesper Lund Stocholm
10. august 2007Touché :o)
jytte petersen
11. oktober 2007Hvordan kan du stå og tale om asylansøgere, som er afvist.
Du som endnu aldrig har gjort en sag ordentlig færdig –
nu er du stemefusker – og sikkert fordi I er på vej under spærregrænsen. Du virker ikke oprigtig, når du står frem.
Og jeg synes det er forstemmende, at de 2 som du har med
har lidt svært ved at placere deres arbejdsindsats, hvor de får penge for at være.
Men der kan vel ønskes, at I aldrig når længere –
Jens Ulrik
11. oktober 2007Jytte: Din kommentar får mig til at tro, at du mener dette er Naser Khaders blog.. Det er ikke tilfældet. Denne samtale drejer sig om hvorledes hans navn, blev misbrugt af politiske modstandere til oprettelse af et domænenavn og website.