Når NNF lytter til sine medlemmer

Til morgenmødet “Lyt og styrk din medlemsorganisation online” i marts, bidrog Morten Torbjørn Andersen fra NNF med et unikt indblik en faglig organisation af NNF breddes, som bruger online lytning til at definere, målrette og nuancere sine budskaber.

Morten-Torbjoern-AndersenredigeretNNF’s medlemmer er i udgangspunktet ikke særligt digitale (20-25% har læse/stavevanskeligheder og er ikke stærke på en computer), og det er en spændende udfordring når man arbejder med digitale og sociale medier. Morten skelner mellem at lytte, overvåge og monitorere, som forskellige tilgange til den grundlæggende samme disciplin.

Systematisk overvågning hvor man får en alarm og går ind og analyserer resultaterne er i centrum. Der hvor man bare lytter og “hygger sig lidt” og f.eks. kigger på nogle hashtags finder man i højere grad inspiration og får et nærmere indblik i medlemmernes interesser og tone.

NNF benytter ét specifikt værktøj til overvågning af print, native Instagram, Facebook og Tweetdeck til Twitter og Overskrift til det daglige overblik. Det hele bliver suppleret af blandt andet Google Alerts, som giver begrænset værdi.

Hvad får vi NNF af det?

Som fagforening har man nogen mål omkring god løn og gode arbejdsforhold. NNF vil være en åben, tilgængelig fagforening i dialog med medlemmerne og i øjenhøjde. På den anden side, vil man også gerne være en organisation, der kan tale medlemmernes sag og f.eks. kan lægge et digitalt tryk på meningsdannere og politikere, for at sikre at fødevarebranchen har nogle gode rammevilkår.

Hvorfor NNF lytter
Hvorfor lytter NNF?

NNF vil gerne møde sine medlemmer og blive klogere på hvem de er. Det kan være meget stærkt at lytte digitalt, og Morten har været inde omkring forskellige hashtags, for at finde samtalerne og tonen, og har f.eks. lanceret NNF’s Instagram-tilstedeværelse. For at sætte tonen i samtalerne, har man besluttet at man udadtil skal opføre sig som en 21-årig nyuddannet kvindelig konditor, hvilket kan være en udfordring. Ved at finde og analysere samtalerne, bemærkede han bl.a. at tegnsætning i høj grad er udskiftet med brug af emoji’s, så Morten gav sin chef et lille ekspres-kursus i Instagram og sendte hende afsted, hvilket resulterede i en virkelig god modtagelse af Instagram-initiativet.

NNF møder medlemmerne på Instagram

“Det at lytte med, gør os i stand til at være i øjenhøjde med målgruppen”, siger Morten. Derudover er det også medvirkende til at vejre stemningen blandt medlemmerne om f.eks. trepartsforhandlingerne, og den indsigt har virkelig stor værdi for NNF.

En helt anden ting er, at der leveres medlemsservice online, via overvågningen af omtaler af f.eks. forbundets navn. Overvågningen fandt, blandt andet, et medlem på Twitter der ved en fejl var registreret som værende på dagpenge, og derfor modtog information om det via bl.a. SMS og e-mail. Nogen gange fungerer de digitale medier som et sted hvor medlemmerne kan få afløb for frustrationer, selvom det måske ville være mere nærliggende at kontakte forbundet, for at få opklaret misforståelsen, men via overvågningen fandt Morten altså omtalen af NNF, og kunne yde medlemsservice med det samme.

I andre tilfælde deles der billeder med f.eks. en tekst a’la “Jeg er blevet bagersvend”, og her kan NNF tage en dialog eller blot ønske tillykke, og dermed være der for medlemmerne.

Før stormen raser

Morten håber aldrig rigtig at få brug for alarmen i hverdagen, der advarer om forhøjet aktivitet om en søgeterm, men den er en stor del af grunden til at man kan rejse et budget til et lytteværktøj. “Jeg lover jo ikke at vi opdager en shitstorm før den rammer, men vores chancer er væsenligt bedre”, siger Morten Torbjørn. Eksemplet kan ses i præsentationen, der kan downloades nederst.

Det digitale tryk i kommentarsporet

Når NNF skal flytte dagsordner, sker det også via lytning. Det er forholdsvis simpelt at opsætte en søgning, der finder omtaler af f.eks. svineavlere, svinefarme og miljøkrav, og efterfølgende italesætte NNF’s dagsorden på området, hvor det giver mening. Det kan være enten være direkte hos politikere eller hos andre meningsdannere, der er synlige i den offentlige debat. “Overvågningen sikrer at man er med hele vejen rundt”. Det er også med til at dyrke relationen til de relevante politikere.

En af de største udfordringer er, at NNF dækker mange faglige områder, så man kan ikke omtale alle medlemmerne som fødevarearbejdere, fordi ingen identificerer sig med den betegnelse. Derimod rammer man smallere på de forskellige platforme, hvor Instagram-profilen eksempelvis indrammer sig til at tale om brød, kager, bagere og konditorere.

Du kan hente Morten Torbjørn Andersens præsentation her.

Indlægget er fra den 15. marts 2016, hvor Overskrift inviterede til morgenmøde med fokus på lytning for medlemsorganisationer. Udover oplægget fra Morten og NNF, stillede Jeanette Hedegaard for Ældre Sagen og Benjamin Rud Elberth op. Følg denne blog eller Overskrift’s Facebook-side, for at holde dig orienteret om næste morgenmøde under hashtagget #lytgodt.


One Comments

Comments are closed.