MitSuperligaHold – crowdsourcing for danske fodbold-fans

I England forsøger MyFootballClub (Wikipedia) at anvende crowdsourcing til at kunne købe og overtage en fodboldklub. Ideen er at samle 50.000 fans som hver især skyder et lille beløb i puljen (35£). Hvis det lykkedes at samle antallet af fans og faktisk få indkøbt en klub, er det meningen at det er medlemmerne som skal styre klubben.

Nu har ideen så også fundet vej udenfor England, nemlig her i Danmark, hvor MitSuperligaHold.dk vil afprøve samme koncept: samle 50.000 fans som hver betaler kr. 385,-, altså 19 millioner kroner ialt, som ifølge foreningen bør være nok til at købe en fodboldklub i de næstbedste rækker og så gøre det til en superliga-klub!

MitSuperLigahold.png

Når og hvis en klub købes, er det så meningen at det er fans-medlemmerne som skal tage beslutningerne og styre klubben – i fælleskab!
Der er idag ca. 2.000 tilmeldte fans på siden, hvilket er en stigning siden 1.200 for 14. dage siden, så der er altså stadig et stykke vej til de 50.000.

Minder mig om, at jeg lavede lidt sjov med “min”, “mit” og “vores” begreberne da MitKbh.dk og MitKlip.dk gik i luften sidste efterår:

Betyder det så at vi kommer til at se en masse danske co-creation kollaborative “Mit” sites dukke op i nær fremtid? Bliver der run på de danske Mit… domæne-navne, så der kun er MitCykelStativOversigt.dk tilbage til sidst? Hvad kommer dit “mit” til at hedde ??? Og hvorfor hedder det iøvrigt ikke “Vores” når nu det drejer sig om samarbejde ??

Ja, det betyder åbenbart at vi kom til at se flere “Mit”-sites, selvom jeg stadig ikke forstår hvorfor de ikke kaldes “Vores”.

Overskrift.dk søgninger: MitSuperligaHold, crowdsourcing.


2 Comments

Comments are closed.