Hvilke top-politikere omtales mest i weblogs i valgkampen?
Som Danmarks største weblog-portal med indeksering af nu mere end 75.000 danske weblogs, kan vi på Overskrift.dk naturligvis lave den slags analyser. Vi har derfor lavet en lille 6 siders PDF til download om forskellige aspekter, blog-aktivitet samt tal vedrørende blogs i valgkampen og omtale af politikere.
F.eks. denne graf som viser hvor mange gange politikerne nævnes i “den danske blogosfære” i perioden fra valgudskrivelsen d. 24. oktober til i går
Omtale af politikere i (trykte) medier har naturligvis længe haft interesse, da det jo bl.a. viser om politikerne når ud med deres budskaber i aviser og andre medier.
Herhjemme er det Infomedia som kan lave den type analyser, hvilket de naturligvis også gør her i valgkamps-perioden, hvor man bl.a. kan download’e en dagligt opdateret PDF over hvilke politikere der bliver omtalt – og hvor ofte – i medierne.
I vores egen analyse har vi med vilje valgt ikke at drage deciderede konklusioner, men jeg synes det er interessant mht. lighed af omtale i trykte medier (Infomedia tallene) og i blogosfæren (Overskrift.dk tallene).
Hvad synes du tallene viser?
Husk også at man kan følge hvad politikerne siger og mener via deres weblogs på overskrift.dk/politik.
Kim Elmose
7. november 2007Ja, det er da sjov at se, at det er Fogh, Thorning og Khader der nævnes mest i blogposts – og i artikler i medierne.
Måske er det udtryk for at
1) de tre personer er de mest interessante for politisk engagerede, da to af dem kandiderer til statsministerposten,mens den tredie formentlig sidder med nøglen til Statsministeriet.
2) at mange blogposts tager udgangspunkt i det, som det er nemmest at skabe fælles referencer til – fx. radioavisen hvis fødekæde stadig er a) citater fra aviser b) egenudviklede historier.
Der er endnu ingen blogs som et flertal af “bloggere” (den uhomogene og vildtvoksende skare) læser. Desuden er det stadig medierne som har kræfterne til rent økonomisk og mandskabsmæssigt at følge og se nærmere på politikerne og deres udspil.
Men det kan jo komme – til næste valg 😉
Pingback:Overskrifts underskrift » Flere tal om bloggende politikere
Pingback:Overskrifts underskrift » Hvad er det så politikerne blogger om?
Pingback:Overskrifts underskrift » SF de mest bloggende politikere i valgkampen
Pingback:Overskrifts underskrift » Den danske blogosfære ultimo 2007
Pingback:TVA på besøg: "hvem fører valget på nettet"? | Walgblog 2010