Økologisk Landsforening fokuserer på målrettet online kommunikation

Som Social Media Manager hos Økologisk Landsforening, administrerer Tobias Egmose til dagligt organisationens mange online platforme. Til det fuldt booket #lytgodt morgenmøde om stærke online kampagner, gav han værdifulde råd om, hvordan man opnår interaktion og en engageret målgruppe.skaermbillede-2016-10-04-kl-11-13-23

I Love Øko er Danmarks største øko fællesskab, med over 73.000 følgere på Facebook og 10.600 på Instagram – bag dette fællesskab står Økologisk Landsforening. Formålet med fællesskabet er at starte debatter omkring økologi, for at fremme viden og forståelsen herom. Interessen for dette fællesskab vokser meget, og successen bag dette skal findes i den målrettede kommunikation til målgruppen.

 

Vores opslag kommer gennemsnitligt ud til 50.000 personer, og interessen vokser stadig. Vi er gode til at servere målrettet budskaber og historier til den målgruppe, som vi har besluttet os for” understreger Tobias Egmose.

Generation Ø – kommunikation fra målgruppen til målgruppen  

Økologi er de seneste år blevet mere udbredt i Danmark. Og undersøgelser viser, at de vaner vi tillægger os, når vi flytter hjemmefra, ofte varer resten af livet. Derfor har Økologisk Landsforening startet kampagnen Generation Ø, for at styrke unges forståelse for økologi og fremme positive holdninger. Kampagnen er bygget op om 10 unge frivillige, som skal gå all in på at leve økologisk i en uge, med råd og vejledning fra et hold af eksperter. Kampagnen foregår udelukkende på Facebook og Instagram, hvor der hver uge er fokus på et nyt emne. Der er tale om lavpraktisk deling af viden fra målgruppen til målgruppen –  og ifølge Tobias Egmose, er det her succesen bag kampagnen skal findes.

Ved at vi lader målgruppen tale selv, er det nemmere at forholde og relatere sig til det. Vi bruger Instagram fordi det fungerer – Facebook er meget sjovt, og der er stor spredning. Men Instagram er et mere dedikeret univers, hvor der er større og bedre interaktion med målgruppen. Særligt efter Instagram Stories er kommet, er det nemt for de frivillige at dele noget hurtigt” fortsætter Tobias Egmose.

Generation Ø har væsentlig færre følgere end I Love Øko, og er et mindre fællesskab med 4.000 følgere på Facebook og små 600 på Instagram. Men det er ikke ensbetydende med, at der er mindre aktivitet, idet kommunikation er meget målrettet. Ved at bruge selve målgruppen som talerør, opstår der små hverdags debatter hvor målgruppen engagere sig.


Tobias Egmose er siden morgenmødet begyndt som Head og Social Media hos Gaest.com.

#lytgodt morgenmøder bliver afholdt hos Overskrift ca. én gang i kvartalet – kommende events bliver offentliggjorte på vores Facebook side.