Aviser online: abonnement eller annonce-betalt?

Skal online aviser opkræve abonnement for adgang til artiklerne online? Eller er det en bedre strategi at åbne op for arkiverne, med flere læsere til følge, og lade det være annonce-baseret?

Det er en af de problemstillinger aviser online står med for tiden. Herhjemme prøver f.eks. Berlingske sig med ViP-adgang, og i USA har det også været den foretrukne strategi for en del online-aviser.

Det ser dog ud til at ændre sig, idet en af de mest læste aviser, Wall Street Journal (WSJ) ser ud til at ændre online-delen fra abonnement til gratis (læs: annonce-baseret). Herhjemme har bl.a. Dorte Toft, Kim Elmose og Journalisten også lagt mærke til ændringen hos WSJ.
TechCrunch har de regnet lidt på tallene og at i stedet for 1 million betalende brugere, kan der nok hives omkring 60 mill. USD hjem om året på banner-annoncer vist til minimum 10-15 millioner læsere.
Som BigPicture viser er der dog stadig meget langt for online medierne op til de annonce-indtægter som de trykte medier kan præstere:

print_vs_online.gif

Hvad gør de danske online aviser på dette område og hvad er deres planer? Det er et af de emner som nok tages op på DJE’s halvdags-seminar i morgen på ITU: fra pionerer til mediehelte, hvor man bl.a. kan møde redaktionscheferne Troels B. Jørgensen (Berlingske), Eva Rymann (TV2 Nyhederne) og Michael Arreboe (Politiken).


One Comments

Comments are closed.