Så har vi på Overskrift.dk endnu engang indgået et blog-samarbejde med en blog-tjeneste, denne gang med Grønlands største online netmedie, Sermitsiaq.
Avisen har eksisteret som papir-avis siden 1958, og på online-delen gik deres weblog-platform i luften i september 2007 (iøvrigt en WordPress multi-user udgave for de teknik-interesserede) og har nu allerede over 2.000 registrerede brugere af blogs og kommentarer. Den trykte udgave af Sermitsiaq udgives af den selvejende institution Sermitsiak. Avisen er uafhængig af politiske og økonomiske særinteresser.
Overskrift.dk har jo fokus på dansk blog og RSS-genereret indhold og på Grønland bliver der jo snakket og skrevet både grøndlandsk, dansk og engelsk – hvilket man da også kan se i blogene hos Setmigtsiaq, hvor samme blog-indlæg til tider skrives på både grønlandsk og dansk.
Baggrunden for samarbejdet er som med de andre blog-sites vi samarbejder med: Sermitsiaq får større eksponering af deres blogs og indhold og på den anden side udbygger vi på Overskrift.dk vores position som Danmarks største blog-portal, som efterhånden indeholder 100.000 dansk-orienterede weblogs.
Overskrift.dk: Sermitsiaq, Grønland. Tag: Grønland.