Ligesom tidligere år, analyserer Overskrift hvordan Folkemødet er forløbet på online og sociale medier.
Hvor Twitter i tidligere år var det ubestridte go-to-medie når det kom til Folkemødet, er LinkedIn i år begyndt at hale godt ind, særligt når det kommer til at annoncere debatter på forhånd.
Twitter vs LindkedIn kampen – hvor foregår folkemøde-debatten?
Når man ser på antallet ind opslag foretaget på Twitter hhv. LinkedIn i ugen før og i selve folkemødeugen, dukker et interessant mønster op:
Det ser altså ud til at Linkedin er et mere populært medie før selve Folkemødet, hvor organisationer og personer annoncerede og slog på tromme for deres kommende debatter, indslag, events og prisuddelinger. Det er da også helt naturligt, at der før Folkemødet er bedre tid til at udforme gode opslag på Linkedin om hvilke spændende emner, debattører, teltplads man planlægger at lancere.
Men under selve Folkemødet, er det trods alt nemmere og hurtigere at skrive et kort tweet om hvad man lige har oplevet af interessant, spændende events eller debat online med nogen man er enig eller uenig med – eller f.eks. et hurtigt tweet med et billede fra en debat og lignende.
Som det ses på grafen, har der da også været mere aktivitet på netop Twitter end Linkedin under Folkemødedagene torsdag til lørdag.
De mest debatskabende om folkemødet på Twitter
Det er jo ikke nok som organisation eller person at skrive en masse tweets, man skal jo gerne have budskaberne ud og leve og skabe debat, så i stedet for at analysere hvilke Twitter profiler som har tweetet flest gange under Folkemødet, ser vi her på hvor mange omtaler de enkelte profiler har opnået i de 3 dage, som en indikator for hvor “debatskabende de har været”.
Organisationer som er nået langt ud med holdninger på Twitter:
Organisation | Antal @-omtaler | Twitter-navn |
Dansk Erhverv | 70 | @DanskErhverv |
Europabevægelsen | 65 | @EuropaBev |
Danner | 54 | @DannerDk |
Dansk Industri | 47 | @DanskIndustri |
Danske Regioner | 36 | @regionerne |
Statsministeriet | 36 | @statsmin |
Kommunernes Landsforening | 33 | @kommunerne |
CONCITO | 33 | @concitoinfo |
DR Deadline | 31 | @Deadline_dr |
DJØF | 30 | @djoef |
Enkeltpersoner der nåede langt ud over rampen:
Person | Antal @-omtaler | Twitternavn |
Camilla Rathcke | 70 | @Camilla_Rathcke |
Lars Løkke Rasmussen | 64 | @larsloekke |
Sophie Løhde | 60 | @sophieloehde |
Martin Buch Thorborg | 55 | @thorborg |
Monika Rubin | 55 | @MonikaaRubin |
Lars Gaardhøj | 39 | @larsgaardhoj |
Magnus Heunicke | 37 | @Heunicke |
Morten Messerschmidt | 30 | @MrMesserschmidt |
Margrethe Vestager | 28 | @vestager |
Morten Freil | 28 | @MortenFreil |
Aktive Linkedin brugere
På Linkedin har både organisationer og personer været aktive med posts, her top-bidragsyderne som har skrevet om Folkemødet undervejs:
Stadig forvirring om hvad der er det “rigtige” folkemøde-hashtag
Selvom Folkemødet fra officiel side anbefaler at anvende #fmdk hashtagget når man vil dele indhold på Twitter, er der igen i år en lang række andre hashtags i spil og forvirringen er stor, så man ikke nødvendigvis lige kan finde hvad andre tweeter om i Allinge. Det gælder særligt den sædvanlige fælde, som mange er faldet i, med at anvende #fm23 som egentlig er knyttet til PC-spillet Football Manager 2023.
Hvad skrives der så om på LinkedIn?
Når man smider tekster fra alle Linkedin opslagene om Folkemødet i en stor spand og trækker de mest anvendte ord og udtryk ud (fratrukket almindelige ord som den, der, om, ham, hun, at etc.) kan man skabe en wordcloud, som giver en indikation om hvilke emner der optog folk:
Jo større ordet er, jo flere gange er det anvendt på LinkedIn under Folkemødet 2023.
Find lidt flere eksempler og nuanceringer i denne artikel hos KForum.
Bagom analysen
Tallene er trukket fra Overskrift-tjenesten, som overvåger digitale og sociale medier herunder Twitter, LinkedIn, Facebook, Instagram og de fleste øvrige digitale medier hvor danskerne fører samtaler om holdninger og værdier.
Især interesseorganisationer, styrelser, ministerier og fonde får værdi af Overskrift til at holde sig orienteret om deres mærkesager og kernemålgrupper.
Prøv selv i 14 dage – aldeles gratis og uforpligtende. Kom i gang her.