Carlsbergfondet (@Carlsbergfondet)
Torben Mark Pedersen (@torbenmarkp)
Helle Kramp (@hellekramp)
Johanne Marie Færge (@faerge6)
Videnskab.dk (@videnskabdk)
@adamptrsen@liberdon.com 🇺🇦 Jag är Salwan (@AdamPtrsen)
RT @evagps (Eva Gregersen): Senere på foråret skal Folketinget debattere, hvorvidt bederum på uddannelsesinstitutioner skal forbydes. I Berlingske denne weekend gør jeg mit for at kvalificere debatten. I klummen opfordrer jeg til at lytte, når flertallet af medlemmerne af Kommissionen for den glemte kvindekamp vurderer, at rummene faciliterer æresrelateret social kontrol - også selvom det er noget, vores islamforskere har forsømt at undersøge. Jeg inddrager udtalelser af fængselsimam Waseem Hussain og medietalsmand for Hizb ut-Tahrir Elias Lamrabet, som begge har sat ord på fænomenet fra hver deres perspektiv. Hussain var studerende på et universitet med et bederum, det var "socialt uacceptabelt" at afvise at bruge, og Lamrabet insisterer i en dugfrisk podcast på, at muslimer fortsat skal gå og påminde hinanden om deres religiøse pligt til at bede. Dernæst minder jeg om, at muslimske studenterforeninger ved en række forskellige lejligheder har pådraget sig negativ opmærksomhed for det tankegods, de har promoveret. Jeg konkluderer: "Kort og godt er det min påstand, at kravet om bederum udgår fra en teokratisk bevægelse, der har foruroligende godt fat i de unge veluddannede praktiserende muslimer. Bevægelsen er kendetegnet ved, at man med stor energi bedriver aktivisme, der skal øge islams synlighed og dominans i samfundet, samtidig med at man maler et rosenrødt billede af islam og møder kritiske spørgsmål om stridspunkterne mellem islam og det liberale demokrati med undvigelse og udenomssnak. Derfor skal vi ikke lade tvivlen komme de bederumsaktivistiske studerende til gode. Vi skal forholde os til deres insisteren på, at uddannelsesinstitutioner skal stille lokaler til rådighed for dem på samme måde, som vi ville forholde os til særkrav fra enhver anden aggressiv antidemokratisk bevægelse. Og så må vi aldrig glemme, at der på uddannelsesinstitutionerne findes mange unge med muslimsk baggrund, der gerne vil frigøre sig fra æresrelateret social kontrol, og som kan ånde mere frit, når der ikke findes et officielt sanktioneret bederum, de kan blive presset til at bruge. Disse frihedssøgende unge er i sagens natur tavse i debatten, men det er dem, der bør nyde vores sympati og beskyttelse. Ikke deres teokratiske socialkontrollanter." #dkpol #dkmedier #dktro #dkforsk #uddpol #skolechat #gymchat @Elias_Lamrabet
Johanne Marie Færge (@faerge6)
RT @evagps (Eva Gregersen): Senere på foråret skal Folketinget debattere, hvorvidt bederum på uddannelsesinstitutioner skal forbydes. I Berlingske denne weekend gør jeg mit for at kvalificere debatten. I klummen opfordrer jeg til at lytte, når flertallet af medlemmerne af Kommissionen for den glemte kvindekamp vurderer, at rummene faciliterer æresrelateret social kontrol - også selvom det er noget, vores islamforskere har forsømt at undersøge. Jeg inddrager udtalelser af fængselsimam Waseem Hussain og medietalsmand for Hizb ut-Tahrir Elias Lamrabet, som begge har sat ord på fænomenet fra hver deres perspektiv. Hussain var studerende på et universitet med et bederum, det var "socialt uacceptabelt" at afvise at bruge, og Lamrabet insisterer i en dugfrisk podcast på, at muslimer fortsat skal gå og påminde hinanden om deres religiøse pligt til at bede. Dernæst minder jeg om, at muslimske studenterforeninger ved en række forskellige lejligheder har pådraget sig negativ opmærksomhed for det tankegods, de har promoveret. Jeg konkluderer: "Kort og godt er det min påstand, at kravet om bederum udgår fra en teokratisk bevægelse, der har foruroligende godt fat i de unge veluddannede praktiserende muslimer. Bevægelsen er kendetegnet ved, at man med stor energi bedriver aktivisme, der skal øge islams synlighed og dominans i samfundet, samtidig med at man maler et rosenrødt billede af islam og møder kritiske spørgsmål om stridspunkterne mellem islam og det liberale demokrati med undvigelse og udenomssnak. Derfor skal vi ikke lade tvivlen komme de bederumsaktivistiske studerende til gode. Vi skal forholde os til deres insisteren på, at uddannelsesinstitutioner skal stille lokaler til rådighed for dem på samme måde, som vi ville forholde os til særkrav fra enhver anden aggressiv antidemokratisk bevægelse. Og så må vi aldrig glemme, at der på uddannelsesinstitutionerne findes mange unge med muslimsk baggrund, der gerne vil frigøre sig fra æresrelateret social kontrol, og som kan ånde mere frit, når der ikke findes et officielt sanktioneret bederum, de kan blive presset til at bruge. Disse frihedssøgende unge er i sagens natur tavse i debatten, men det er dem, der bør nyde vores sympati og beskyttelse. Ikke deres teokratiske socialkontrollanter." #dkpol #dkmedier #dktro #dkforsk #uddpol #skolechat #gymchat @Elias_Lamrabet
Videnskab.dk (@videnskabdk)
RT @forskerzonen (Forskerne Formidler - Videnskab.dk): Trump er forretningsmand, og han handler ud fra et fundamentalt anderledes forhandlingsparadigme. https://t.co/FHJl0KXLQ1 #dkvid #dkforsk
Kenneth@Riedel (@KennethRiedel1)
RT @evagps (Eva Gregersen): Senere på foråret skal Folketinget debattere, hvorvidt bederum på uddannelsesinstitutioner skal forbydes. I Berlingske denne weekend gør jeg mit for at kvalificere debatten. I klummen opfordrer jeg til at lytte, når flertallet af medlemmerne af Kommissionen for den glemte kvindekamp vurderer, at rummene faciliterer æresrelateret social kontrol - også selvom det er noget, vores islamforskere har forsømt at undersøge. Jeg inddrager udtalelser af fængselsimam Waseem Hussain og medietalsmand for Hizb ut-Tahrir Elias Lamrabet, som begge har sat ord på fænomenet fra hver deres perspektiv. Hussain var studerende på et universitet med et bederum, det var "socialt uacceptabelt" at afvise at bruge, og Lamrabet insisterer i en dugfrisk podcast på, at muslimer fortsat skal gå og påminde hinanden om deres religiøse pligt til at bede. Dernæst minder jeg om, at muslimske studenterforeninger ved en række forskellige lejligheder har pådraget sig negativ opmærksomhed for det tankegods, de har promoveret. Jeg konkluderer: "Kort og godt er det min påstand, at kravet om bederum udgår fra en teokratisk bevægelse, der har foruroligende godt fat i de unge veluddannede praktiserende muslimer. Bevægelsen er kendetegnet ved, at man med stor energi bedriver aktivisme, der skal øge islams synlighed og dominans i samfundet, samtidig med at man maler et rosenrødt billede af islam og møder kritiske spørgsmål om stridspunkterne mellem islam og det liberale demokrati med undvigelse og udenomssnak. Derfor skal vi ikke lade tvivlen komme de bederumsaktivistiske studerende til gode. Vi skal forholde os til deres insisteren på, at uddannelsesinstitutioner skal stille lokaler til rådighed for dem på samme måde, som vi ville forholde os til særkrav fra enhver anden aggressiv antidemokratisk bevægelse. Og så må vi aldrig glemme, at der på uddannelsesinstitutionerne findes mange unge med muslimsk baggrund, der gerne vil frigøre sig fra æresrelateret social kontrol, og som kan ånde mere frit, når der ikke findes et officielt sanktioneret bederum, de kan blive presset til at bruge. Disse frihedssøgende unge er i sagens natur tavse i debatten, men det er dem, der bør nyde vores sympati og beskyttelse. Ikke deres teokratiske socialkontrollanter." #dkpol #dkmedier #dktro #dkforsk #uddpol #skolechat #gymchat @Elias_Lamrabet
Torben Mark Pedersen (@torbenmarkp)
RT @evagps (Eva Gregersen): Senere på foråret skal Folketinget debattere, hvorvidt bederum på uddannelsesinstitutioner skal forbydes. I Berlingske denne weekend gør jeg mit for at kvalificere debatten. I klummen opfordrer jeg til at lytte, når flertallet af medlemmerne af Kommissionen for den glemte kvindekamp vurderer, at rummene faciliterer æresrelateret social kontrol - også selvom det er noget, vores islamforskere har forsømt at undersøge. Jeg inddrager udtalelser af fængselsimam Waseem Hussain og medietalsmand for Hizb ut-Tahrir Elias Lamrabet, som begge har sat ord på fænomenet fra hver deres perspektiv. Hussain var studerende på et universitet med et bederum, det var "socialt uacceptabelt" at afvise at bruge, og Lamrabet insisterer i en dugfrisk podcast på, at muslimer fortsat skal gå og påminde hinanden om deres religiøse pligt til at bede. Dernæst minder jeg om, at muslimske studenterforeninger ved en række forskellige lejligheder har pådraget sig negativ opmærksomhed for det tankegods, de har promoveret. Jeg konkluderer: "Kort og godt er det min påstand, at kravet om bederum udgår fra en teokratisk bevægelse, der har foruroligende godt fat i de unge veluddannede praktiserende muslimer. Bevægelsen er kendetegnet ved, at man med stor energi bedriver aktivisme, der skal øge islams synlighed og dominans i samfundet, samtidig med at man maler et rosenrødt billede af islam og møder kritiske spørgsmål om stridspunkterne mellem islam og det liberale demokrati med undvigelse og udenomssnak. Derfor skal vi ikke lade tvivlen komme de bederumsaktivistiske studerende til gode. Vi skal forholde os til deres insisteren på, at uddannelsesinstitutioner skal stille lokaler til rådighed for dem på samme måde, som vi ville forholde os til særkrav fra enhver anden aggressiv antidemokratisk bevægelse. Og så må vi aldrig glemme, at der på uddannelsesinstitutionerne findes mange unge med muslimsk baggrund, der gerne vil frigøre sig fra æresrelateret social kontrol, og som kan ånde mere frit, når der ikke findes et officielt sanktioneret bederum, de kan blive presset til at bruge. Disse frihedssøgende unge er i sagens natur tavse i debatten, men det er dem, der bør nyde vores sympati og beskyttelse. Ikke deres teokratiske socialkontrollanter." #dkpol #dkmedier #dktro #dkforsk #uddpol #skolechat #gymchat @Elias_Lamrabet
